Thunderstick – Something Wicked This Way Comes

Thunderstick – Something Wicked This Way Comes

  • Music In General - 10/10
    10/10
  • Personality - 9.5/10
    9.5/10
  • International standard - 9/10
    9/10
  • Production - 9.5/10
    9.5/10

Album Info

Thunderstick
Something Wicked This Way Comes
Pledge Music
31. juli 2017

9.5/10
User Rating: 4.0 (1 votes)
Sending

Et overraskende og meget vellykket comeback, der fortjener at blive købt af alle med hang til en solid omgang gang klassisk veludført Rock…

Nogen derude der kan huske Thunderstick?? Hvis I kan, så ved I også, at det er et stykke omvandrende metal historie, vi har at gøre med her.

Thunderstick var en af de første trommeslagere i Iron Maiden, hvor han vist nok var med på en demo eller to. Derefter medvirkede han på tre både glemte og urimeligt undervurderede albums med Samson, hvor også en vis Bruce Dickinson var med.

Thunderstick var i øvrigt kendt for altid at være iført maske, når han var i det musiske hjørne, og det ser ud til at være en tradition, der til dags dato forbliver intakt.

I 1984 gik Thunderstick solo. Han udsendte en EP og i 1985 en LP. Begge udgivelser sank som sten i vandet, og derefter var det i det store hele slut.

Nu er der så vildt nok kommet liv i stikkerne igen, og det nye album Something Wicked This Way Comes udkommer 31. juli.

Thunderstick’s 2 albums fra 80’erne var en lidt skævt anlagt blanding af heavy Rock og pop tilsat et skvæt punk og alt sammen eksekveret med en kvindelig forsanger. Jeg er glad for de 2 første og var derfor ret spændt på, hvad der kom ud af højtalerne denne gang.

Something Wicked This Way Comes røg på spillen, og jeg blev sgu’ hurtigt ret begejstret for, hvad der kom ud. “Dark Night, Black Night” er albummets første skæring, og den ligger stilen for resten af skiven. Det er god gammeldags Heavy Rock’n’roll med fine medrivende omkvæd. Jeg vil ikke køre en nummer for nummer gennemgang, men bare sige, at selvom retningen er klar, så er der samtidig en fin variation i materialet, der gør, at det aldrig bliver ensformigt. Den obligatoriske ballade slipper vi ikke for, men den er egentlig ok, og den passer fint ind i helheden.

Bandet kan deres kram, og den gamle maskemand har ikke glemt, hvordan man flytter træstængerne.
Thunderstick har endnu engang valgt at en bruge kvindelig forsanger. Lucie V hedder hun, og hende vil jeg da godt lige fremhæve. Hun har en absolut fed stemme med en sej undertone, der i dén grad klæder musikken.

Når man dertil lægger en ret rå og upoleret produktion, der fandme også sidder lige i skabet….Ja, så er denne anmelder bare tilfreds.

Something Wicked This Way Comes er et overraskende og meget vellykket comeback, og den fortjener at blive købt af alle, der kan lide en solid omgang gang klassisk veludført Rock. Den er i hvert fald en kandidat til min års top ti, og lad mig i denne anledning lige give Metal Magic i Fredericia et tip. I år havde I Quartz og Diamond Head, og det var fedt. Næste år kunne Thunderstick se godt ud på plakaten.

Kommentarer

kommentarer