The Interbeing – Among The Amorphous

The Interbeing – Among The Amorphous

  • Music In General - 9/10
    9/10
  • Personality - 9/10
    9/10
  • International standard - 8/10
    8/10
  • Production - 9/10
    9/10

Album Info

The Interbeing
Among The Amorphous
Prime Collective / Long Branch Records
23. juni 2017

8.8/10
User Rating: 4.0 (1 votes)
Sending

Københavnernes andet album blander genrer som electronica og melodisk smukt futuristic metal, og kan du abstrahere fra den noget brogede stil, er det fandeme hele ventetiden værd…

The Interbeing blev stiftet i 2006 som noget hygge-tam tam, men blev hurtigt til et mere seriøst projekt, hvilket jeg kun kan bifalde. Deres 2. udgivelse, Among The Amorphous udkom i slut juni på Long Branch Records, som i øvrigt har en satans masse stjerner under vingerne, og endvidere er skiven mixet af Jonas Haagensen (Aphyxions guitarist) & mastereret af selveste Jacob Hansen. Og dermed er produktionen selvsagt helt i top.

The Interbeing består af Dara Toibin – vokal, Jacob Hansen – bas, Boas Segel – guitar/programering, Torben Pedersen – guitar/vokal og Kristoffer Egefelt – trommer, og de spiller desuden en lidt blandet genre, som de selv beskriver som ”Modern Industrial Metal / Futuristic Metal / Electronica”, selv om jeg også synes at kunne høre meget andet rodet godt ind i dén indpakning. Men bedøm selv.

Med hensyn til futuristisk metal, må jeg indrømme, at jeg er rimelig grøn, og hvordan fanden skal man egentlig lytte til en genre som denne? For mig er vi ovre i en helt anden følelsesmæssig liga end f.eks. thrash, doom, død, heavy og så videre, for her fralægger jeg de korte og kontante følelser, som andre genrer giver mig (vrede, energi, extase, mm). Jeg hengiver mig i stedet til dén historie, som teksterne prøver at fortælle og lader musikken skabe billederne og følelserne… ”Hold kæft en omgang hippie-pis”, siger du muligvis, og ja, det må du sgu’ nok sige, men jeg kan ikke liiiige forklare det på en mere simpel måde.

Nå, men hvordan lyder den nyeste skive så 5 år efter den seneste? Melodisk smukt er svaret. Det svarer lidt til at tage sit øre med ind i en slikbutik og give den lov til at vælge alt fra hylderne, men kan du abstrahere fra den noget brogede stil, er det fandeme et glædeligt gensyn med de her drenge. Det har være en anstrængende ventetid, men i sidste ende er det det hele værd. Jeg er ”over the moon”, som man siger, og kald mig bare fan boy, men hvis dette album ikke kan kilde dig de helt rigtige steder, så er du sgu’ en sær snegl.

”Spiral Into Existence”, som er albummets første skæring, afgiver en fed atmosfære og lægger fint stilen for resten af denne skive, og som faktisk bygger videre på den historie, som var at finde på bandets 1. udgivelse. Kan du ikke huske den, eller er du lige stået på vognen, så kan du bare gå tilbage og få fulgt op på historien (det skulle jeg også). Det sker efter min personlige overbevisning lidt for sjældent, at bands laver albums efter denne opskrift, men det gør jo bare det hele så meget desto mere spændende at dykke ned i vokalerne og nørde historien bag alle de smukke melodier og effekter.

Daras vokal er verdensklasse, og man får virkelig lyttet til en masse flotte passager i både clean vokal, men også scream og dybere growls. Guitar & bas ligger godt flettet ind i alle effekterne, så hverken det ene eller det andet ligger i baggrunden, og det giver alt i alt en skøn balance, som jeg ellers synes, at mange andre bands i denne genre slås med.

Lyden sammenlignet med det 1. udspil ligger i mine øre lidt anderledes. Jeg vil måske kalde hele opbygningen af skiven for mere luftig – forstået således, at der er frigivet mere plads til kreativitet og leg, og det pynter på det samlede indtryk. Jeg lugter en masse fed groove, og jeg kommer hurtigt til at tænke på en god blanding af Raunchy og Mnemic tilbage fra Oberstens dage – samtidig med at mine tanker også ryger over på gode gamle Goon.

Ingen kritik? Kritik og kritik… Vil kalde det for en smagssag, men til tider kunne jeg godt ønske mig noget lidt hårdere vokal til den flotte musik, men med det sagt kan jeg dog SAGTENS leve med udspillet. Jeg er nok bare blevet skadet af alt den ”almindelige” musik, som jeg ellers render rundt og lytter til i hverdagen. Lige nu glæder jeg mig sgu’ bare til at se dem live igen engang ude i fremtiden. Velkommen tilbage drenge, I har været savnet.

Among The Amorphous er på gaden d. 23. juni 2017 på Prime Collective / Long Branch Records.

Kommentarer

kommentarer