The Boy That Got Away – Moonsick

The Boy That Got Away – Moonsick

  • Music In General - 7.5/10
    7.5/10
  • Personality - 7/10
    7/10
  • International standard - 7/10
    7/10
  • Production - 7/10
    7/10

Album Info

The Boy That Got Away
Moonsick
Unsigned / eget selskab
1. september 2017

7.1/10
User Rating: 0.0 (0 votes)
Sending

Århusianernes andet album er et glimrende og velspillet stykke dansk rock, men selv om alting lyder, som det skal, bliver det desværre også en anelse monotont…

For et par år siden eller sådan noget var jeg til koncert med Marco Mendoza i Aarhus, og han gjorde det sgu’ ok. Men han havde fået nogle unge gutter til at være opvarmning, og de spillede i den grad røven ud af bukserne. Det var en super live oplevelse, og det var samtidig første gang, jeg stiftede bekendskab med The Boy that got Away.

Jeg investerede i deres første album, som indeholdt 10 skæringer med klare referencer til både Soundgarden og Alice in Chains , mens lidt Dizzy Miss Lizzy også kunne anes i lydbilledet.

Nu er den Århusianske trio, der består af Mathias Gregersen på bas, Casper Simonsen på trommer & Tim Alvin Bostrøm på Sang og guitar klar med bandets nyeste LP/CD betitlet Moonsick, og lad mig bare konstatere med det samme. I skal ikke forvente nogen paladsrevolutioner fra The Boy that got away. Stilen fra det første album videreføres med hård hånd.

Musikken er stadigvæk umiskendeligt grungepræget, og de tidligere nævnte bands udgør således endnu engang en solid inspirationskilde for Århus gruppen. Og når så Tim Alvin Brostrøm’s i øvrigt fine vokal oven i købet lyder som en blanding mellem Chris Cornell og Tim Christensen, ja så er vi i den grad fanget i grungeland.

Jeg synes faktisk, at Moonsick er et ganske glimrende og helt bestemt velspillet stykke dansk rock. The Boy that got away kan helt sikkert deres metier, og de ved lige nøjagtigt, hvilket lydbillede de går efter. Skiven kværner derud af, som den skal, og fans af det første album bliver helt sikkert ikke skuffede over denne udgivelse… Altså medmindre de havde håbet på lidt mere vovemod.

Her er min anke nemlig på Moonsick. Alting lyder, som det skal, men det bliver desværre en anelse monotont. Vi får en skønsom blanding af lidt grunge heavy og lidt grunge ballade uden de helt store udsving. Der er ikke noget decideret dårligt at finde på skiven, men der er desværre heller ikke nogen steder, hvor jeg klapper af begejstring i mine små buttede anmelder hænder over udgivelsen, og det er sgu’ en skam, for bandet har helt klart evnerne og potentialet til at rykke os lidt mere i ørerne.

Moonsick er produceret af Tue Madsen, og han gør som vanligt et topprofessionelt stykke producerarbejde. Jeg kunne godt have tænkt mig en lidt mere beskidt og rå lyd, da jeg mener, det ville have klædt sangene, hvis de havde fremstået mere vilde og liveagtige. Men igen, hvis den lidt kommercielle lyd redder The Boy That Got Away nogle regulære skillinger, så skal det dæleme være dem vel undt.

Jeg vil dog lige indskyde en pudsig lille finurlighed her: Moonsick indeholder en skjult skæring til sidst, og det er faktisk et super godt nummer med en anderledes og lidt mere giftig lyd.

Jeg vil alligevel konkludere, at The boy that got away’s nye skive absolut ikke er noget dårligt album, og enhver grungeelsker bør være interesseret. Og husk lige, at opleve bandet live, for der slår de satme nogle seriøst store buler i bolledejen!!!

Kommentarer

kommentarer