Static Fire – Warning: This Is A Loud EP!

Static Fire – Warning: This Is A Loud EP!

Ung Horsensbaseret kvartet byder på rendyrket heavy metal i Iron Maiden / Judas Priest traditionen med både glimrende produktion og et fint teknisk niveau på bandets debut demo/EP…

Har fået en EP i hånden fra min hjemby Horsens. Static Fire hedder bandet, og det består af de 4 unge gutter, Kasper på vokal og lead guitar, Alex på rytmeguitar, Martin på trommer og Rasmus på bas, der har spillet heavy metal siden deres tidlige teenage år.

Dette er deres første udgivelse, og der er 3 selvskrevne sange på albummet betitlet “It Seems Louder”, “Melting Fire” og “The Demon Inside Me”.

Stilen er ret enkel at beskrive. Det er METAL i Maiden/Priest traditionen, og jeg er fandme ret imponeret og overrasket over standarden i de 3 sange. Glimrende produktion, et fint teknisk niveau og sgu’ nogle ok sange.

Kasper Daudt Hansens vokal vil der måske være delte meninger om, men jeg kan egentlig godt lide den lidt punkagtige måde, han synger på.

Jeg har ikke fået set bandet live endnu, og det er ganske enkelt pinligt, men det får jeg rettet op på snarest. Det bliver spændende at følge Static Fire’s udvikling fremover, for talentet er helt sikkert til stede.

Karakter: 4 ud af 5 fadbamser

Kommentarer

kommentarer