SEA – The Grip Of Time

SEA – The Grip Of Time

  • Music In General - 10/10
    10/10
  • Personality - 10/10
    10/10
  • International standard - 10/10
    10/10
  • Production - 10/10
    10/10

Album Info

SEA
The Grip Of Time
Mighty Music
12. maj 2017

10/10
User Rating: 4.3 (4 votes)
Sending

Den københavnske halvfjerdserinspirerede hardrock-kvartets “svære” 2’er er mindst lige så stærk og overbevisende, som den er autentisk

Til trods for at danske SEA faktisk kun har et enkelt album (samt et single/video udspil) bag sig, har den københavnske hardrock kvartet, der består af Anders Brink – vokal + guitar, Anders Kargaard – guitar, Maico Thyge – bas og Jonas Bangstrup – trommer, allerede sat tydelige aftryk på den danske rockscene. Et hav af koncerter og flere store festivaller – heriblandt Copenhell – er det blevet til siden den selvbetitlede debut fra 2014, og derudover har bandet også høstet masser af lovprisende anmelderord og awards i både ind- og udland.

Bandet er med afsæt i debuten blevet sammenlignet med blandt andre Soundgarden, Black Sabbath og Rival Sons, og nu er tiden så kommet til udgivelsen af den – for mange – svære 2’er, hvis førnævnte singleudspil, “Once We Were Dead” allerede har huseret på Youtube siden slut januar og indtil videre er blevet set små 10.000 gange.

The Grip Of Time er titlen på SEAs nyeste album, der udkommer d. 12. maj 2017. Skiven er produceret af Jakob Winther  (Justin Hawkins, Lukas Graham m.fl.) i Vibe Factory Studio og mastereret i England af ingen ringere end Alex Wharton (The Beatles, My Bloody Valentine, Bring Me The Horizon) i legendariske Abbey Road Studios.

Hermed skulle de mere tekniske formaliteter vist være på plads, og dette bringer os derfor videre til denne anmeldelses egentlige kerne – nemlig musikken.

Og lad det bare være sagt med det samme. Hvis din frygt for at 2’eren måske ikke evnede at stå distancen i forhold til bandets første skive, har kostet dig søvnløshed og urolige drømme, kan du trygt vende dig om på siden og sove videre, for The Grip Of Time er bestemt den ganske habile debut værdig og også langt mere end det.

Albummet lægger ganske roligt fra land i form af sangen “Rust”, der med sit nærmest minimalistiske og instrumentale intro skaber illusionen om et rendyrket halvfjerdserband, men der går ikke længe, før den distortede guitar sætter ind og efterfølges af storladne guitarharmonier og ditto trommearrangement. Vi skal helt ind til 1 minut og 43 sekunder af sangen, før forsanger Anders Brink med sin rustne stemme og overdrive i vokalføringen synger sin første tone, og herfra går det ellers i rask, men til alle tider varieret hardrock-galop gennem resten af albummets i alt 10 skæringer.

Bandet spiller derudaf med både drive og nerve samt en sjældent hørt autenticitet, der gør, at man til trods for musikernes relativt unge aldre (alle medlemmerne i SEA er i 20’erne) ikke et øjeblik er i tvivl om, at disse drenge er absolut dead serious omkring projektet. Det føles faktisk mest af alt som om, man er havnet i en vaskeægte tidsbobbel fra 70’erne, for både musisk og lydmæssigt finder man konstant referencer til datidens gamle heavyrock kæmper. Og selv om det helt sikkert er tilsigtet, er det bestemt ikke nogen nem opgave at skabe en så overbevisende illusion.

Black Sabbath, Deep Purple og Thin Lizzy er umiddelbart de første bands, jeg personligt kommer til at tænke på i SEAs nærvær, og skal man tage afsæt i lidt mere nutidige bands, er vi nok ude i samme kategori som eksempelvis Graveyard, Rival Sons, Witchcraft, Orchid m.fl. Der er dog ingenlunde tale om plagiering af nogen form, for uanfægtet de mange lighedspunkter lyder SEA stadig unægteligt som SEA.

Samtlige sange på The Grip Of Time er i dén grad forsvarlige, mens ingen af skæringerne stikker unødvendigt ud. Albummets forløber “Once We Were Dead” giver et udmærket billede af bandets genremæssige ståsted og musiske formåen og gør samtidig en rigtig fin figur som aperitif til hele skiven med sine simple, men yderst velvagte guitarharmonier samt iørefaldende hooks og omkvæd. Men det er langt fra den eneste gode sang, og mine personlige favoritter tæller foruden “OWWD” også førnævnte “Rust”, den tunge og ulmende “Time Will Let You Know”, den groovy og uptempo “Shout”, og til sidst den smukke og på alle måder klassiske rockballade “No Dawn”. Endnu engang vil jeg dog lige ha’ lov at pointere, at der faktisk ikke forefindes ét eneste dårligt nummer, for alt synes immervæk at gå op i en højere enhed på denne skive, og er man fan af genren, er der sgu’ ingen vej udenom.

The Grip Of Time er alt i alt et ualmindeligt stort og varieret rockalbum med både nerve, nærvær og knockout-kapacitet nok til at sende de fleste andre genrebeslægtede bands til øjeblikkelig tælling. Men det er også et uomtvisteligt bevis på, at dansk rock – trods masser af middelmådige skiver i løbet af årene – har alt, hvad der skal til, for at kunne klare sig på den internationale scene.  Man kan selvfølgelig altid være uenige om selve musikkens likability eller den valgte genre, men for undertegnede sidder The Grip Of Time fandeme lige i skabet, og jeg kan derfor på ingen måder forsvare en mindre karakter end den allerhøjeste.

The Grip Of Time udkommer d. 12. maj 2017 på Mighty Music, og vil man opleve SEA live, spiller bandet blandt andet på Remisen (København Ø) nu på lørdag d. 13. maj, hvor de har release på albummet og desuden kan opleves sammen med en lang række andre stærke bands på Nordic Noise Festival.

Kommentarer

kommentarer