Rock Star

Rock Star

  • Story
  • music
  • Production

Movie Info

Titel: Rock Star
Skrevet af: John Stockwell
Instrueret af: Stephen Herek
Medvirkende: Mark Wahlberg, Jennifer Aniston, Dominic West, Timothy Spall m.fl.
Musik og medvirkende musikere: Myles Kennedy, Zack Wylde, Motley Crüe, Trevor Rabin, Jeff Scott Soto, Everclear, INXS, Steel Dragon (diverse kunstnere) m.fl.
Udgivelsesår: 2001

4
User Rating: 0.0 (0 votes)
Sending

Stærkt underholdende og en kende klichéfyldt

redaktionen-stig-nyeng3Kopien bliver til originalen

Rock Star er en amerikansk film fra 2001, der fortæller historien om Chris Cole, der om dagen arbejder som fotokopi-tekniker (vi er i 80’erne) og om aftenen synger i Steel Dragon kopibandet, Blood Pollution. Chris oplever dog en del problemer i Blood Pollution, da hans bandmedlemmer ikke deler hans filosofi om at kopiere Steel Dragons sange ned til mindste detalje, og dette kulminerer til sidst i en fyring fra bandet.

Samtidig er det ægte Steel Dragon på udkig efter en ny sanger, og en dag bliver Chris ringet op af bandets guitarist, der igennem et par fælles groupies (af både Steel Dragon og Blood Pollution) har set en video med Chris under én af Blood Pollutions liveoptrædener.

Efter en overbevisende audition får Chris tilbudt jobbet som Steel Dragons nye frontmand, og herefter går det rent karrieremæssigt stærkt for Chris. Under navnet Izzy begynder han et nyt liv som rockstjerne med masser af groupies, hurtige biler og selvfølgelig alkohol og stoffer en masse, men bagsiden af medaljen viser sig dog også hurtigt for Chris, der udover kæresteproblemer grundet sit nye liv også må slås med manglende indflydelse både som sanger og sangskriver i Steel Dragon og sine personlige værdier i det hele taget.

Fra British Steel til Judas Priest

Rock Star er i løse træk inspireret af den virkelige historie om Judas Priest forsangeren, Tim ”Ripper” Owens, der oprindeligt sang i tributebandet, British Steel og herefter blev fast sanger i Judas Priest gennem en årrække, og som sådan er historien både interessant og vedkommende.

Let amerikanermoralisering, men masser af heavy rock

Desværre indeholder filmen også en slet skjult moralprædiken om, at man bør holde sig fra stoffer og hvile i sig selv, og dette skaber til tider rammerne for en noget klichéfyldt og tyktflydende omgang. Men kan man se bort fra den sædvanlige amerikanske smøre, der alt for ofte har det med at smyge sig ind i ellers gode amerikanske historier, er underholdningsværdien i top, og er man til hard rock og heavy metal fra de glamourøse firsere, er Rock Star ikke til at komme udenom.

Kommentarer

kommentarer