Recitation – Carrion

Recitation – Carrion

  • Music - 8/10
    8/10
  • Personality - 7/10
    7/10

Album Info

Recitation
Carrion
2015
Indisciplinarian Records

7.5/10
User Rating: 0.0 (0 votes)
Sending

Bongsteneren har fået sit eget soundtrack

redaktionen-stig-nyeng3Hjælpeløshed, afmagt og angstfremkaldende hallucinationer

En halv time er nogenlunde dén tid, det tager, fra en bongskævert er på sit allerhøjeste, og til tågen efterhånden letter, hvorpå man igen er – om ikke sikkert tilbage i virkeligheden, så i hvert fald klar nok i hovedet til ikke at kalde sig fuldstændigt basket længere. Men i den mellemliggende tid, hvor man enten ligger og raller i et hjørne eller bevæger sig ubesværet ud af sin krop og i stedet svæver bort mod ukendte territorier, kan en gang velvalgt musik efter eget ønske ofte bidrage til en mentalt rigere og stærkere oplevelse… Eller altså, dette har jeg i hvert fald hørt, for her på Rockstruck kan vi selvfølgelig og til stadighed kun påpege, at indtagelse af illegale stoffer er og forbliver ulovligt, hvilket i sig selv burde være mere end rigelig med grund til at afholde sig herfra…

Men tilbage til de 30 minutter, hvor THC’ens virkning for alvor indtræffer, for hvordan i alverden skal man dog overhovedet vælge mellem milliarder af sange til en given lejlighed som denne? Fortvivl ej, dén herre eller dame, nu er den her nemlig endelig! Det perfekte soundtrack til det helt almindelige bonghoveds dødsstener, som uden tvivl vil forlænge den uundgåelige følelse af hjælpeløshed, afmagt og angstfremkaldende hallucinationer med op til flere ud-af-kroppen-oplevelser, end du nogensinde havde turdet håbe på.

En historisk milepæl indenfor bongmeditation

Carrion er titlen på skiven, og mændene bag denne historiske milepæl indenfor bongmeditation går under navnet, Recitation. Udover at komme fra København, er fakta omkring bandet yderst sparsomt. Recitation består af J. S. Jarlstrøm på vokal, guitar og bas, S. Kaarsberg på guitar og M. Niemann på trommer, og Carrion, som også er bandets debut, havde release d. 12. oktober på danske Indisciplinarian Records og er endvidere indspillet i vinteren 2014.

At War With Satan i extended version

Men mere er der vel egentligt heller ikke behov for at vide, så jeg vil i stedet lade mystikken komme bandet til gode for til gengæld at fokusere på selve kernen i denne anmeldelse, nemlig musikken. For selv om jeg føler mig nogenlunde velbevandret indenfor diverse musiske genrer, kan jeg faktisk ikke på stående fod komme i tanke om et full-length metalalbum bestående af kun én sang, siden Venom i sin tid udgav At War With Satan, hvis sang af samme navn dog kun spændte over et halvt album og varede godt 20 minutter. I live øjemed spiller Recitation vist i hvert fald lejlighedsvis sangen med indarbejdede pauser, men her på debuten er der altså tale om én sang på i alt 27 minutter, og det er som sådan dén version, jeg vil forholde mig til i dag.

Lige så langsom som den er lang

Og det er sgu’ et lidt tungt arbejde – både bogstaveligt talt og i musisk henseende, for Carrion er nemlig lige så langsom, som den er lang og vel at mærke uden de helt store pejlemærker, der kunne have hjulpet én til at finde ud af, hvor langt i sangen, man egentlig var nået. Recepten er til gengæld simpel. Man tager den tungeste Paradise Lost sang, man kan finde – gerne fra Lost Paradise eller Gothic – og så sætter du den væsentligt ned i tempo, fjerner al overskydende melodi og strækker sangen udover en lille halv time. Så har du nogenlunde Carrion, og kan du finde fred i dette koncept, er du enten skæv som ind i helvede, eller også kan du bare ikke få det tungt nok… Ever!

Unik i både længde og tunghed, men personligheden efterlyses

Personligt er jeg en lille smule splittet i forhold til en sang / skive som denne. For selv om sangen er unik i både længde og tunghed, er idéen måske ikke fuldstændigt innovativ som sådan, og jeg savner et par guitarmelodier i det højere toneleje, der kunne have markeret sangens personlighed. Men med det sagt, er både lyden og stemningen så brutal i al sin magtesløshed, at man til sidst bare må overgive sig til dét helvede, man lægger ører til, og hvis man er rede til at lytte til Carrion på disse præmisser, behøver man ikke spilde yderligere tid på at overveje at investere i dette album.

Carrion er på gaden nu, og nedenstående video er kun et mindre uddrag af sangen. Herudover har jeg droppet at anmelde ud fra “Airplay Potential”, da dette synes omsonst.

Kommentarer

kommentarer