Odcult – Into The Earth

Odcult – Into The Earth

  • Music In General - 7/10
    7/10
  • Personality - 7/10
    7/10
  • International standard - 8/10
    8/10
  • Production - 8/10
    8/10

Album Info

Odcult
Into The Earth
Mighty Music
16. februar 2018

7.5/10
User Rating: 4.0 (1 votes)
Sending

Svensk 70’er-inspireret rockband med punktendenser serverer velsmagende 3-retters menu på gruppens andet album…

Odcult er fra Sverige og er dannet i 2013 (selvom gutterne har spillet sammen noget længere), og bandet består af André Svensson – guitar, Coffe Fransson – vokal og guitar samt Dennis Åhman – trommer.

Into The Earth er Odcults 2. album, og opskriften er følgende: Tag en god portion 70’er-inspireret rock og top derefter op med en velvalgt håndfuld punk-energi. Fordel det jævnt ud over 10 numre og servér det eventuelt på et stort stykke sort vinyl. Værsgo’. En 3-retters lækkerbisken til lytteren.

Så lad os da bare starte med at sætte tænderne i forretten.

Den første bid er “The Unhallowed”, som er en rigtig saftig mundfuld, med et lille drys koklokke ud over. Den giver lyst til at smage mere. Det næste stykke på gaflen er nummeret “Luna” som også agerer albummets aperitif. Lækker feeling i nummeret. Man snupper straks et stykke mere og får her fat på “The Realm”, som smager lidt af noget, man har smagt før. Her er en lille bismag af Linkin Park – dog uden at det bliver alt for dominerende. Det er stadig ganske velsmagende.

Herefter til hovedretten. “Bleed For Me” og “The Orchard” er både lækre og saftige og giver lyst til mere, og så er vi nået til aftenens 6. mundfuld betitlet “No One Gets Out Alive”. WAUW – her er der sgu’ ramt bullseye lige midt i Umami-land. Der er både salt, sødt og surt i rette mængder. “Make The Leave” er den sidste mundfuld i hovedretten, og man slikker automatisk tallerkenen for at sikre sig, at man ikke har levnet.

Og så er det tid til desserten. Her får du en lille “tapas”-anretning bestående af 3 lækre komponenter. En lille skrive “Prevail” akkompagneret af et tungt, stykke “Black Oak” og rigeligt med “Turn To Dust” som lækker, cremet skum hen over herlighederne.

Konklusion: Jeg er faktisk ikke mæt endnu og tror lige, jeg tager mig endnu et stykke med Odcult. Og det synes jeg egentlig også, at du skulle gøre.

Du behøver ikke engang tænke på din slankekur, for selvom det er ganske fedt, er det alligevel helt kaloriefrit og vil på ingen måde ødelægge dit nytårsfortsæt.

Into The Earth er ude nu på Mighty Music.

Kommentarer

kommentarer