Michael Schenker Fest – Resurrection

Michael Schenker Fest – Resurrection

  • Music In General - 7.5/10
    7.5/10
  • Personality - 8/10
    8/10
  • International standard - 7.5/10
    7.5/10
  • Production - 7/10
    7/10

Album Info

Schenker
Resurrection
Nuclear Blast
2. marts 2018

7.5/10
User Rating: 0.0 (0 votes)
Sending

Trods masser af både nye og gamle legekammerater, flere gode sange og en solid rytmesektion fremstår den gale øksemands nyeste album desværre kun OK tangerende til middelmådigt…

Yep, der er angreb fra den gale øksemand igen. Michael Schenker er på banen med et friskt album, og han har fundet nogle solide legekammerater fra de gamle, gyldne dage.

Ikke færre end 4 tidligere MSG vokalister dukker op på Resurrection. For en fuldblods Michael Schenker fan, må det være en nydelse i sig selv, at Gary Barden, Graham Bonnet, Robin McAuley og Doogie White alle bidrager til Rock & Roll festen .

Rytmesektionen udgøres også af et par gamle krigere, nemlig Ted Mckenna på trommer og Chris Glenn på bas, og når så der ligefrem er gæsteoptræden fra Kirk Hammett, så må det dæleme siges, at fundamentet for en klassisk fed heavy skive er på plads.

Får vi så det rock fun heavy multi soli party skraldebang knald, som den besætning har potentiale til? Tjahh, både og… De 4 vokaler tager numrene på skift, bortset fra enkelte sange, som de så deler.

Det projekt slipper Graham Bonnet og Robin McAuley klart bedst fra.

Bonnet lyder sgu’ stadigvæk lige så kraftfuld og fyldt med sjæl, som han blandt andet gjorde på MSG klassikeren Assault Attack. Jeg er klart mest begejstret for de sange på Resurrection, hvor han har mikrofonkontrollen. MacAuley gør det sgu’ også ok.

Det bliver straks mere tvivlsomt med de 2 andre. Doogie White og Gary Barden er noget anonyme. Især Gary Barden kunne jeg godt have brugt lidt mere Rock & Roll soul fra.

Numrene som sådan er der egentlig ikke noget at udsætte på. Første skæring er “Heart & Soul”, en solid lille rocker, som absolut sparker godt fra sig. Dette er også nummeret, hvor Schenker har en fed og inspirerende solo duel med Kirk Hammet.

Derefter er det sådan lidt hit and miss. “Warrior” og “Night Moods” er fine sager, og kan man leve med de noget poppede omkvæd, så er man tæt på begejstring her.

Mine 3 favorit sange på Resurrection er “Heart & Soul”, “Everest” og den instrumentale “Salvation”. Her kværner maskinen, som den skal, og Schenker får vist noget af det, vi kan lide at høre fra ham.

“Take Me To The Church” skal også lige nævnes. Det tyske guitar es har nemlig ligesom flere andre gamle rockere fundet gud, og teksten her vil også glide fint ned i det amerikanske bibelbælte.

Som sidekommentar skal det da lige bemærkes, at det religiøse tema dukker op et par gange i løbet af skiven, og cover og album titel sigter jo også den vej.

Resten af sangene på Resurrection er sgu’ fine nok, men sådan en vanvittig følelse af Hard Rock eufori, når denne anmelder altså ikke op på, og dette album er desværre ikke et nyt mesterværk fra Michael Schenker.

Bevares, guitarspillet er ok, og de mange soli er fine nok, men han når  aldrig højderne fra de glade 70’ere, og det er nok også for meget forlangt.

Rytmesektionen skal også lige have et par ord med på vejen, for den er fandme solid. Gode gamle Ted McKenna tamper løs på dækslerne, og han gør det rigtigt godt, mens Chris Glenn binder det hele sammen med en tung dejlig bas.

Produktionen er Ok. Jeg kunne godt savne en lidt mere rå lyd. Det ville have klædt projektet.

Så alt i alt: Et fint album fra Michael Schenker, men helt op at ringe kommer Resurrection altså ikke.

Kommentarer

kommentarer