Interview – The Boy That Got Away

Interview – The Boy That Got Away

Vi satte hinanden i stævne uden at have en eneste skitse på hånden, og lad os bare sige, at vi er fortrøstningsfulde i forhold til den kommende plade…

“Århusianernes andet album er et glimrende og velspillet stykke dansk rock”, skrev anmelder Michael Møller Nielsen og tildelte karakteren 7.1 ud af 10 for The Boy That Got Away’s nyeste udspil, Moonsick, der udkom d. 1.  september 2017.

Bandet, der blev dannet tilbage i 2011, består af Mathias Gregersen (bas), Casper Simonsen (trommer) samt Tim Alvin Boström (vokal/guitar), og som opfølgning på albummet har Rockstruck taget en virtuel snak med sidstnævnte, hvilket du kan læse herunder.

Desuden skal det nævnes, at Rasmus Alenkær (RaPix) har taget livebilledet længere nede i interviewet, mens Mikkel Carlsen har taget pressebilledet ovenfor. God læselyst…


1. En kort beskrivelse af bandet…

The Boy That Got Away spiller uforfalsket og kompromisløs rock, hvor de stærkeste elementer fra rockens guldalder møder grungens vilde, men melodiske rebelskhed. Med over 200 koncerter i ind- og udland, supportjobs for bl.a. Rival Sons, AC/DC og Dizzy Mizz Lizzy på CV’et, og det sprit nye album Moonsick i ryggen, er de mere aktuelle og velspillende end nogensinde før. The Boy That Got Away er lyden af buldrende trommer, pulserende baslinjer, overbelastede forstærkere og en respektindgydende vokal i front.

2. Hvad har I gang i for tiden?

Vi har netop afsluttet vores efterårstour (Moonsick tour). Touren er gået forrygende, og vi kan ikke vente, til vi lander på festivalerne rundt om i DK til sommer. Lige nu har vi forskanset os i øvelokalet, hvor vi arbejder på den næste plade. Vi satte hinanden i stævne uden at have en eneste skitse på hånden, og lad os bare sige, at vi er fortrøstningsfulde ift. den kommende plade.

T.B.T.G.A. – Moonsick (2017)…

3. Kan I fortælle om tilblivelsen af jeres seneste udgivelse?

“Den svære 2’er”… Jep, den var svær eller ihvertfald krævende og udfordrende at lave. Vi ville gerne i en hårdere retning musikalsk og havde hyret Tue Madsen (Antfarm Studios), som vi ikke havde arbejdet sammen med før, til at producere Moonsick.

Vi bookede 4 sessions ved Tue og skrev nyt materiale til hver session, så vi kun arbejdede med spritnye ting, hvilket til tider viste sig at være udfordrende, men enormt interessant. Dog havde vi besluttet at pladen først var færdig når alle var tilfredse, så ingen kompromiser og deadlines der kunne forhaste vores proces og vi er skide stolte af resultatet.

4. Hvilke sange er jeres personlige favoritter på skiven?

Hvis vi skal fremhæve to sange fra albummet, så må det blive “Moonsick” og “Losing War”…

5. Har udgivelsen åbnet nye døre for bandet?

Moonsick har i den grad fået et internationalt publikum op ad stolene, og sammen med vores management (A&R Management) arbejder vi hårdt på at åbne op for det tyske marked i 2018. Men lige nu er alt på tegnebrættet, så jeg kan ikke komme det nærmere.

6. Hvordan fandt I frem til den stil, I bevæger jer i, og hvor meget betyder det for jer at holde jer indenfor de fastsatte rammer?

Efter at have udgivet vores selvbetitlede debutalbum følte vi trang til at stikke lidt dybere i os selv, og hvad vi står for. Vi blev ret hurtigt enige om, at en mere rå og upoleret lyd ville klæde os. Sangskrivningen bar også hen i en mere dyster retning end hidtil, så et tungere univers blev dyrket og skabte Moonsick.
Vi er et meget tænkende og følende band, så vi agerer konstant ud fra den stemning, vi i skrivende stund befinder os i, og det skaber en diversitet i musikken, vi godt kan lide.

7. Hvilke instrumenter + forstærkere er jeres foretrukne at spille på?

Vi kan ikke løbe fra, at vi er enormt gearnørdede i bandet, men synes dog, det er røvkedeligt at tale om. Men vi har en stor forkærlighed for gammelt gear 🙂

8. Er teksterne vigtige for jer, og hvad omhandler de?

Teksterne er enormt vigtige for os og handler om alt lige fra den dybeste depression og flygtningekrisen, til hvor forbandet musikindustrien til tider er.

T.B.T.G.A. – Foto af Rasmus Alenkær (RaPix)…

9. Er Danmark stor nok i forhold til dén genre, I spiller, eller vil I gerne ud over grænserne?

Rock er jo ikke så mainstream herhjemme, som det har været, men det publikum, som er til rocken, er meget dedikeret, og det er fedt. Derudover vil vi meget gerne ud over landegrænserne – hvilket vi har været tidligere med stor succes

10. Nogle særligt fede spillesteder, I gerne vil ha’ lov at fremhæve, og hvorfor er netop disse gode at spille på?

Nu er vi jo netop hjemvendt fra en DK tour, så spillestederne står klart i erindringen. Vi har nogle fantastiske spillesteder i DK, men ét sted står lidt klarere end de andre.

Vi har en stor forkærlighed for “Bygningen” i Vejle. Der er noget helt specielt over det sted – vi føler os hjemme, når vi spiller der. Vi bliver altid modtaget med en krammer, og der er top tjek på alle ting – altid lækker mad lavet af husets kok, lækkert backstage, fantastiske ansatte og frivillige og det bedste af alt – et fantastisk publikum.

11. Hvad er bandets sjoveste/værste/vildeste oplevelse indtil videre?

Den vildeste oplevelse må være vores support tour for Dizzy Mizz Lizzy i 2015. 1300 bands havde ansøgt, og der var 4, der blev udvalgt, hvor vi var det ene. Dizzy trak jo fulde huse på hele touren, så i Odense spillede vi eksempelvis for 6500 rockglade publikummer – vild oplevelse.

12. Hvem ville I allerhelst opvarme for, hvis der var frit valg på alle hylder?

Ønsketænkningen må være, at Bonham eller Cornell steg op fra de døde og gendannede Led Zeppelin og Soundgarden, men hvis nu vi skal vælge noget realistisk, må det blive en verdenstour med Rolling Stones 😉

13. Hvad er det fedeste ved at spille I band? Og hvad er det sværeste?

Det fedeste ved at spille i et band er, at vi ikke kan lade være. Vi lever og ånder for musikken – vi griner, vi græder, vi joker, vi har dybe samtaler, og vi kommer tættere og tættere på hinanden, hvilket også afspejler sig i musikken.

Det sværeste er at etablere sig som band, så man kan gøre en professionel karriere ud af det. Man bliver nødt til at blive ved med at kæmpe og tro på det, man laver, for hvis ikke du tror på det, hvem skulle så!?

14. Hvilke råd ville I give til nyopstartede / upcoming bands?

Sørg for at gennemarbejde jeres materiale i øvelokalet, bliv gerne i “buret” yderligere et år, når I tænker, at I er klar til at vise verden, hvad I kan – få nogle uvildige til at lytte og komme med konstruktiv feedback. Få taget et godt pressebillede, få evt. lavet et logo, skrevet en god pressetekst, indspillet et par sange og så ellers bare ud og spille en masse koncerter.

15. Hvad er bandets ultimative drøm?

Vi drømmer selvfølgelig om at slå igennem, så vi kan leve af at være The Boy That Got Away, og vi er godt på vej.

16. Fremtidsplaner?

Vi elsker at udvikle os, og det gør vi, når vi skriver ny musik, så fremtiden vil byde på en masse gode og gennemarbejdede albums – uden nogen form for “kunstige” virkemidler samt en hulens masse timer på landevejen – “The road is our home”…

17. Et sidste ord?

Glædelig jul!


En stor tak til Tim og T.B.T.G.A. for at tage sig tid til at medvirke, og vil I vide mere om bandet, kan I følge dem på nedenstående link, mens I kan læse anmeldelsen af bandets seneste skive, Moonsick, her.

Kommentarer

kommentarer