Interview – IAmFire

Interview – IAmFire

Glem selvhøjtideligheden og alt det opreklamerede pis. Sørg for at følge hjertet og gør det, som gør dig glad!

“Et alternativt og vellykket stykke tung dansk skramlerock med tydelige inspirationer i blandt andre Black Sabbath, Beatles og Hawkwind med flere”, skrev anmelder Michael Møller Nielsen tilbage i oktober om bandets debutalbum, From Ashes, der udkom for ganske kort tid siden.

Bandet, der i p.t. består af Mikael Ehlert – Bas & vokal, Peter Ahlers Olsen – guitar, Peter Dolving – vokal, og Jakob Mygind – trommer, blev desuden tildelt karakteren 8.6 ud af 10 her på sitet, og da rigtigt mange andre ‘zines synes at være enige i denne vurdering, tænkte vi, at det var på sin plads med et lille interview, før IAmFire vokser sig for store til et lille webzine som Rockstruck.dk.

Så hermed et stort velkommen til IAmFire og i særdeleshed frontmand Mikael Ehlert, der har lagt både tid og sverte til besvarelserne, samt Michael Caddy Søndergaard og Eivind Nakken, der har stået for henholdsvis presse- og livefoto.


1. En kort beskrivelse af bandet…

IAmFire spiller mørk, tung, psykedelisk rock med både stoner og progressive elementer. Det er aldrig nemt at putte sig selv i bås. Og slet ikke når bandet aldrig har forsøgt at ramme noget bestemt udtryk, men altid vil forfølge den gode idé – uden at fastlåse sig i en genre. Hvis man kan lide varieret kvalitetsrock med kant, hvor man kan fordybe sig i en hel plade, uden at det bliver kedeligt, skal man give From Ashes et skud!

2. Hvad har I gang i for tiden?

Vi er p.t. i gang med at booke nogle få shows, så vi kan komme ud og sætte ild til nogle spillesteder og have en fest med ligesindede. Derudover er vi begyndt at arbejde med nyt materiale – det bliver spændende at se, hvor den rejse tager os hen.

IAmFire – From Ashes

3. Kan I fortælle om tilblivelsen af jeres seneste udgivelse?

Vi startede projektet for lang tid siden som et projekt, hvor man ikke skulle være fastlåst i en bestemt genre, men som et projekt, der ikke nødvendigvis afspejlede den musikalske baggrund, vi kom fra, men med plads til udvikling og leg. Vi lavede riffs, som skulle holde for sig selv. For derefter, når der var nok materiale, pludseligt passede samme i forskellige sammenhænge og gik op i en højere enhed. Indtil videre har det fungeret sådan, at når der var nok materiale til 3 numre, faldt musikken på plads. Al musikken blev skrevet først her i DK, hvorefter der blev lagt vokaler på.

4. Hvilke sange er jeres personlige favoritter på skiven?

Vi har ikke som sådan nogen personlige favoritter på skiven, og det er ikke muligt at vælge en bestemt sang ud. De har alle hver deres udtryk, men er alligevel udstyret med en genkendelighed og en lyd, som kendetegner bandet. Det er også derfor vi ved tilblivelsen af vores videoer har givet videokunstnerne frit spil, så de selv kunne vælge hvilket nummer, de bedst syntes om, for så at lave en video dertil!

5. Har udgivelsen åbnet nye døre for bandet?

Det ved jeg faktisk ikke endnu, det kan man da håbe – det bliver måske nemmere at få flere shows i tasken fremover.

6. Hvordan fandt I frem til den stil, I bevæger jer i, og hvor meget betyder det for jer at holde jer indenfor de fastsatte rammer?

Vi opererer som en musikalsk legeplads. Vi har ikke nogen faste rammer for, hvordan tingene skal være eller lyde – hvis det er fedt, så er det fedt! Vi er et riffbaseret band. Vi forsøger ikke at tvinge riff ud, som død og helvede skal passe sammen, men prøver i stedet at lave fede enkeltstående ting, der kan holde distancen for sig selv, som så – når der er nok materiale, pludseligt ender op med at passe sammen og gå op i en højere enhed. Og så skal det være sjovt for os selv at spille fremfor nødvendigvis at ramme et forud aftalt koncept, det føler vi der kommer det mest ægte udtryk ud af.

7. Hvilke instrumenter + forstærkere er jeres foretrukne at spille på?

Vi er glade for Fender. Og af forstærkere spiller vi begge på 2 forstærker stacks og blander forskellige pedaler og lyde, de 4 forstærker imellem. Vi bruger begge Orange, mens guitaren derudover bruger en Mesa og jeg en Ampeg forstærker.

8. Er teksterne vigtige for jer, og hvad omhandler de?

Ja, teksterne er vigtige for os, de er en del af det samlede udtryk – de omhandler flere forskellige emner som grådighed og magt. Sorg, selvsabotage og en opstigning fra asken af broer brændt. Stoffer, sandheden og en accept af tingenes (s)tilstand.

IAmFire. Foto af Eivind Nakken…

9. Er Danmark stor nok i forhold til dén genre, I spiller, eller vil I gerne ud over grænserne?

Danmark er vel aldrig stor nok! Når man spiller musik, vil man gerne nå ud til så mange som muligt. Og interessen for lige vores musik har været større i udlandet end i DK.

10. Nogle særligt fede spillesteder, I gerne vil ha’ lov at fremhæve, og hvorfor er netop disse gode at spille på?

Alle spillesteder har hver deres charme, og det kan være en lige så fed oplevelse i en stue på Lygtens kro, som at spille på Loppen, Vega eller Festivaler. Bare på forskellige præmisser.

11. Hvad er bandets sjoveste/værste/vildeste oplevelse indtil videre?

Den værste må næsten have været, da vi spillede Rockenheim i Tyskland. Efter første nummer åbnede himlen sig og lukkede op for en syndflod helt ude af proportioner. Vores pedalboards blev lynhurtigt oversvømmede og satte ud – hvorefter vi måtte fortsætte uden vores egen lydflade. Men publikum syntes heldigvis stadig, det var en fest. Ja, det endte jo egentligt meget godt, så så skidt var det heller ikke. Nåååååå nej ,nu kommer jeg i tanker om en slem oplevelse: på Children of the Sun festivalen, som vi skulle lukke og slukke. Lige inden vi skal gå på, så fucker lydanlægget og alle presets for koncerten – ikke bare monitor og lidt EQ på fronten – men alt – også de forhold, som delefiltrene i fronten havde, alt var blevet resat. Så alt imens vi skulle spille, hvor vi ikke kunne høre en skid – hverken af os selv eller hinanden – kæmpede lydmanden for, at det kom til at fungere bare tilnærmelsesvis udaftil. Det tror jeg desværre bare ikke lykkedes ham. Men hey, sådan kan det jo gå.

Den vildeste tur må have været det år, hvor vi på samme weekend spillede både Copenhell og Download i England. Der havde vi godt nok travlt og nåede næsten ikke flyet, hverken derover eller hjem. Men det var fantastisk at spille de to fede festivaller på samme weekend!

12. Hvem ville I allerhelst opvarme for, hvis der var frit valg på alle hylder?

Det er sgu’ svært at vælge her – der er så mange at vælge imellem. Men med pistolen for panden, ville jeg nok begynde med Tool, Kyuss og Mastodon. Måske Queens of the Stoneage.

13. Hvad er det fedeste ved at spille I band? Og hvad er det sværeste?

Det fedeste er, når man spiller sammen – tingende bliver magiske, når det hele virker, samspillet går op i en højere enhed, og musikken hiver en op på et andet plan. Når man arbejder med en ny ide, og hårene rejser sig i nakken, fordi det bare virker. Det værste er alt det administrative arbejde, der følger med.

14. Hvilke råd ville I give til nyopstartede / upcoming bands?

Spil noget der er fedt!

Haha, nej…

Hmmm. Glem selvhøjtideligheden, og det opreklamerede pis. Sørg for at følge hjertet og gør det som gør dig glad!

15. Hvad er bandets ultimative drøm?

At leve som konger af musikken 😉

16. Fremtidsplaner?

At leve som konger af musikken!

17. Et sidste ord?

Lyt til skiven, og hvis den falder i din smag, støt os – køb den og mød op til vores shows!


En stor tak til Mikael Ehlert og IAmFire for at medvirke, og vil du vide mere om bandet, kan du fange dem på nedenstående links, mens du kan læse hele anmeldelsen af bandets From Ashes her.

Kommentarer

kommentarer