Interview – Goat Hawk Buffalo

Interview – Goat Hawk Buffalo

Der bor 5 millioner mennesker i Danmark og 81 millioner i Tyskland, som oven i købet har større fokus på rock og metal i mainstreammedierne, så det kræver ikke en højere eksamen at regne ud, hvor det vil være mest givtigt at slå igennem…

“Skramlet, beskidt og af høj kvalitet. GoatHawkBuffalo er endnu en stærk tilføjelse til den danske rock- og metalscene…”, skrev anmelder Daniel Slengerich på Rockstruck Webzine og kvitterede med karakteren 7.9 ud af 10 tilbage i marts måned for GoatHawkBuffalo’s EP, Release The Beast, der udkom på Burning Tube Records d. 21. april 2017.

Vi har taget en virtuel snak med de københavnske sludge rock metalhoveder for at følge op på EP’en, og interviewet kan – som den årvågne læser sikkert allerede har bemærket – læses herunder.


1. En kort beskrivelse af bandet…

Vi spiller en form for bastard af sludgerock/metal med inspiration fra bands som The Sword, Red Fang, Corrosion of Conformity og Clutch – for blot at nævne nogle få.

2. Hvad har I gang i for tiden?

Vi er i øjeblikket i gang med at producere materiale til vores første fuldlængde udgivelse, som vi går i studiet for at indspille i starten af det nye år. Vi samarbejder med producer Johan Jørgensen, som også var styrmand på udgivelsen af vores EP, der udkom i april.

3. Kan I fortælle om tilblivelsen af jeres seneste udgivelse?

De fire numre fra på EP’en havde sådan set ligget klar en rum tid, inden vi gik i studiet. Vi brugte derudover en del tid på at foretage udvælgelsen af numrene for at skabe den bedste dynamik og diversitet på udgivelsen.

4. Hvilke sange er jeres personlige favoritter på skiven?

Poul: Personlig favoritsang må være ”Love Song Lullaby” for mig. Den er rigtig sjov at spille på trommerne, og så er jeg vild med den energi, den sang har, når vi spiller den.

Asger: Tror jeg går med ”Wanted Man”. Jeg er vild med den måde, nummerets opbygning understøtter tekstens fortælling og langsomt bygger op til et solidt trykseksten i maveregionen, når nummeret kulminerer.

Jacob: Mit favorit track på vores EP må næsten være ”Dirty Filthy Names”. Bare titlen siger det hele; det er tungt og beskidt som bare fanden, og jeg synes, at den sang dækker vores ’sound’ ret godt. Den er både dreven og tung i det, men stadig med masser af energi og tempo, og jeg føler ofte, at lige præcis det nummer river mig rundt både mht. lyd og følelser.

Michael: ”Wanted man”. For hvem kan ikke lide en god western? Også er det altid en crowd pleaser, når man går helt bananas midt i sangen.

Johan: Jeg er vildt glad for ”Lovesong Lullaby” og ”Wanted Man”. Jeg kan ikke rigtig sige hvilken en, jeg synes er bedst. De har begge deres forcer.

5. Har udgivelsen åbnet nye døre for bandet?

Altså, den har den på sin vis, idet den har genereret fine anmeldelser indlands såvel som udlands og derved forhåbentlig har skabt opmærksomhed omkring bandet hos de lyttere, vi gerne vil fange. Vi er meget bevidste omkring, at man kan være nok så fedt et band, men at det ligesom ikke betyder en døjt, hvis folk ikke aner, man eksisterer.

6. Hvordan fandt I frem til den stil, I bevæger jer i, og hvor meget betyder det for jer at holde jer indenfor de fastsatte rammer?

Vi kommer musisk fra relativt forskellige baggrunde såsom funky blues, progrock og hardcore, så bandet, som det er nu, er en kreativ smeltedigel af vores forskellige tidligere projekter. Vi har så fundet et fælles standpunkt i kærligheden til den drevne sydstatsrock og -metal, som vi genremæssigt bevæger os indenfor, men hvor elemeter fra førnævnte også kan komme i spil. Umiddelbart er de fastsatte rammer ikke noget, vi indtænker, hver gang vi laver en nyt nummer, men det ligger selvfølgelig i baghovedet, at der skal være en stilistisk sammenhæng i det, vi laver.

7. Hvilke instrumenter + forstærkere er jeres foretrukne at spille på?

Vores bassist spiller på en Ampeg SVT 2 Pro forstærker og en Fender American Standard bas. På guitarforstærkerfronten kører vi med Marshall #1992 JMP Super Bass. og JCM2000 TSL 100. Guitarmæssigt opererer vi med Epiphone, LTD og Gibson i SG og Les Paul udgaver. Vores trommeslager spiller på Ddrum Reflex Powerhouse 13″,16″,18″, 24″ og 14″x7″, BKB messing lilletromme, Meinl Classics Custom Dark serie , 15″ hiha, 20″ og 21″ Crashes og 22″ Crash Rid bækkener og Evans skind samt Vater trommestikker.

8. Er teksterne vigtige for jer, og hvad omhandler de?

Teksterne er bestemt vigtige for os og oftest omdrejningspunktet i numrene. Det er som sådan ikke vigtigt for os, at teksterne skal have rod i virkeligheden eller være et udtryk for vores generelle hverdag eller holdninger.

Det fedeste er, når man kan føle det instinktive, hvori alle vores tekster er skrevet. Det er meget vigtigt, der er en distinkt forskel fra vores kontrollerede og ansvarsfulde hverdag, som vi alle efterhånden er begyndt at indfinde os i, og til den ukontrollerede, dyriske og lystbetonede ansvarsløshed, vi gerne vil have frem i teksterne.

Vi er jo, som navnet antyder, et kollektivt bæst, når vi giver os selv lov til at slippe hæmningerne.

9. Er Danmark stor nok i forhold til dén genre, I spiller, eller vil I gerne ud over grænserne?

Ved ikke, om Danmark er stor nok til nogle rock/metalgenre i det hele taget, alt efter hvad man tænker, at ”stor nok” indebærer. Det er jo en slet skjult hemmelighed, at det er de færreste, der kan leve af at være rock/metal-musiker i Danmark, hvilket jo så også bevirker, at folk gør det her af kærlighed til musikken og ikke for pengenes skyld. Der bor 5 millioner mennesker i Danmark og 81 millioner i Tyskland, som oven i købet har større fokus på rock og metal i mainstreammedierne, end vi har herhjemme, så det kræver ikke en højere eksamen at regne ud, hvor det vil være mest givtigt at slå igennem, men selvfølgelig vil man gerne anerkendes for det, man laver på sin egen hjemmebane.

10. Nogle særligt fede spillesteder, I gerne vil ha’ lov at fremhæve, og hvorfor er netop disse gode at spille på?

Vi har været super glade for at spille på Gimle. Det er et fedt venue, de behandler bandsne godt, og deres frivillige er nogle super søde mennesker. Vi synes også, at Lygten Station er et fedt sted – faktisk af samme årsag, som gør sig gældende for Gimle.

11. Hvad er bandets sjoveste/værste/vildeste oplevelse indtil videre?

Det vildeste må næsten være den modtagelse, EP’en fik da den kom ud. Det er præcis samme følelse som at gå til eksamen, når man smider frugten af et umanerligt højt antal arbejdstimer ud til offentlig bedømmelse, og vi havde ærligt talt ikke turde håbe på at få så god kritik, som vi gjorde.

12. Hvem ville I allerhelst opvarme for, hvis der var frit valg på alle hylder?

Uha, den er svær, men vi ville da være mere end svært begejstrede for at varme op for bands som The Sword, Clutch, Foo Fighters, Down, Lamb of God, Belzebong, Sleep, The Shrine… Vi kan blive ved med at liste navne op, men stopper her.

13. Hvad er det fedeste ved at spille I band? Og hvad er det sværeste?

Det fedeste ved at spille i et band er, at du får lov til at være kreativ med fire andre mennesker, og det der øjeblik, hvor det bare klikker, og ingen kan lade være med at have et kæmpe smil på. Det sværeste må være, at det mere eller mindre er som at være i et forhold med fire andre mennesker, med alt hvad der dertil hører af op og nedturer.

14. Hvilke råd ville I give til nyopstartede / upcoming bands?

Det bedste råd må være relativt hurtigt at forventningsafstemme internt i bandet. Hvor vil vi hen med bandet, og hvilke forventninger har vi til hinandens engagement. Alt efter hvor man er i livet, er der faktorer som børn og karriere, som nødvendigvis går ind og spiller en rolle ifht. hvor meget tid man har at operere med. Det handler selvfølgelig også om at gøre det klart for mennesker i ens bagland, på hvilket niveau man agter at prioritere sit band. Så handler det også om at erkende, at det er benhårdt arbejde og have visheden om, at tingene ikke sker af sig selv.

15. Hvad er bandets ultimative drøm?

Den ultimative drøm må være at kunne leve af den musik, vi skaber, og være i stand til at stå på en scene, til vi skal bæres af igen.

16. Fremtidsplaner?

Efter albumudgivelsen vil vi gerne ud og spille en fandens masse koncerter, og fortsætte med at producere nyt materiale. Vi er inde i en god rytme produktionsmæssigt, som vi naturligvis håber at kunne fortsætte. No rest for the wicked og alt det der.

17. Et sidste ord?

Jamen, tak fordi vi måtte snakke jeres øre af, det synes vi har været super fedt! Vi håber, I synes om det kommende album. Indtil videre kan I jo skamlytte vores EP på diverse streamingtjenester, og så ses vi jo ude i liveland i det nye år.


En stor tak til GoatHawkBuffalo for at ville medvirke, og vil du vide mere om bandet, kan du fange dem på nedenstående links, mens du kan læse anmeldelsen af bandets EP, Release The Beast her.

Kommentarer

kommentarer