Interview – Encyrcle

Interview – Encyrcle

Måske er det ikke for meget at sige, at jeg modtog 45 minutters kunstigt åndedræt fra publikum, et eller andet sted mellem himmel og helvede. Jeg kan ikke huske, hvad der skete efter koncerten…

“Velproduceret dansk speed metal – til alle, der kan lide deres metal melodisk og episk, men samtidig med kant og lidt fart…”

Sådan skrev Rockstrucks sorte får (and proud of it) – anmelder Brian Krøyer om Encyrcles Burning Child EP, der udkom d. 17. juli 2017, og for den ihærdige indsats kvitterede han med hele 9.3 ud af 10 på karakterskalaen.

Vi har derfor taget en lille virtuel snak med trommeslager Anders Edalis for at følge lidt op på bandet, der den dag i dag består af Philip Butler (vokal), Simon Klem (guitar), Mads Laursen (guitar) og Rune Koldby (bass), og resultatet kan læses herunder, mens du kan finde flere informationer om fynboerne nederst i interviewet. God læselyst, folks…


1. En kort beskrivelse af bandet…

Bandet består af 5 medlemmer, der som planeter cirkler omkring det centrum, vi kalder Encyrcle. Bandets mere praktiske centrum er vores øvelokale i Odense, selvom vi reelt slår vores folder både i og udenfor rigets centrum. Vi er relateret til et område af musikhistorien, mange vil kalde heavy metal.

2. Hvad har I gang i for tiden?

Lørdag den. 16. november havde vi livedebut med vores nye guitarist, Mads, og vi ser frem til at komme ordentligt i gang igen, efter vores sidste livekoncert tilbage i maj. Derudover er vi ved at øve vores kommende studiealbum op.

Encyrcle – Burning Child EP

3. Kan I fortælle om tilblivelsen af jeres seneste udgivelse?

Vi ville oprindeligt have indspillet en længere række numre end dem, der endte på Burning Child EP, vores nyeste udgivelse, men besluttede os for at lave en mindre indspilning i stedet. Vi indspillede i slutsommeren ’16, men udgivelsen blev af forskellige årsager skubbet til ’17.

4. Hvilke sange er jeres personlige favoritter på skiven?

Nu er det en kort EP, og jeg har generelt ikke specifikke favoritnumre, når det gælder min egen musik. Jeg føler ikke, der eksisterer en konkurrence eller rangorden blandt numrene. Beklager det ukampdygtige svar.

5. Har udgivelsen åbnet nye døre for bandet?

Set fra et internt perspektiv var det en god måde at få testet nogle ting af. Det har været en vigtig forberedende øvelse forud for det næste album, og det er nok det vigtigste, jeg tager med fra denne udgivelse.

6. Hvordan fandt I frem til den stil, I bevæger jer i, og hvor meget betyder det for jer at holde jer indenfor de fastsatte rammer?

Eller hvordan fandt stilen frem til os? Jeg ved det ikke. Mig bekendt har vi ikke nogen fastsatte rammer eller regler vi følger. Vores næste album bliver ikke en gentagelse af vores første. Vi henter integriteten i at være tro overfor de følelser, der dybest set driver værket, snarere end at følge fastlagte musikalske rammer og genbruge de samme tricks hver gang. Det skal være ligesom et eventyr og ikke noget på forhånd tilrettelagt.

7. Hvilke instrumenter + forstærkere er jeres foretrukne at spille på?

Jeg spiller på et Tama trommesæt. Det er efterhånden gammelt, men det virkede som et naturligt valg dengang, da flere af mine trommeforbilleder gjorde det samme. Udover det har vi generelt ikke ret mange samtaler om forstærkermærker eller trommestikfabrikanter. Vi koncentrerer os om at spille.

8. Er teksterne vigtige for jer, og hvad omhandler de?

Musik og tekst er to sider af samme mønt. Teksterne udtrykker selvfølgelig sig selv bedre, end jeg kan. Men kan sige så meget, at et gennemgående tema, både på debuten og EP’en, er det befriende potentiale, der ligger i at turde give slip og ofre sin maske.

9. Er Danmark stor nok i forhold til dén genre, I spiller i, eller vil I gerne ud over grænserne?

Vi har oplevet en del interesse fra udenlandske lyttere og pladeselskaber, siden vi første gang offentliggjorde musik – fra det kontinentale Europa og f.eks. fra USA, som vores pladeselskab Unspeakable Axe Records kommer fra. Det ville være dejligt at kunne besøge alle disse steder engang, og vi har bestemt også ting i tankerne.

10. Nogle særligt fede spillesteder, I gerne vil ha’ lov at fremhæve, og hvorfor er netop disse gode at spille på?

Jeg vil bare fremhæve, at et fedt sted at spille for et band, i min bog, er et sted, der har gjort reklame for koncerten, har venlige og kompetente teknikere tilknyttet og kold drikkelse – ikke noget med at stille en kasse i et varmt lokale! Så er fundamentet lagt, og magien kan ske hvor som helst.

11. Hvad er bandets sjoveste/værste/vildeste oplevelse indtil videre?

Kan jo kun tale for mig selv, men jeg husker koncerten på Metal Magic Festival i sommeren 2016. Vi spillede på den sidste dag af tre, og jeg havde som gæst knap nok sovet og slet ikke spist de to første dage. Kun alkohol og deslige. Min tilstand var lige så stabil som hos en, der havde vandret tre dage gennem en ørken uden vand. Normalt er jeg ikke bange for at dø, mens vi spiller, men denne gang føltes det som om, jeg havde en reel chance for at miste bevidstheden – som om jeg spillede med det ene ben i en helt anden verden. Historien er vel et vidnesbyrd om den energi, der udveksles mellem band og publikum. Måske er det ikke for meget at sige, at jeg modtog 45 minutters kunstigt åndedræt fra publikum, et eller andet sted mellem himmel og helvede. Jeg kan ikke huske hvad der skete efter koncerten.

12. Hvem ville I allerhelst opvarme for, hvis der var frit valg på alle hylder?

Frit valg? Det kunne være interessant at varme op for en katolsk messe eller en genopstandelseskoncert for GG Allin. Måske på samme aften.

13. Hvad er det fedeste ved at spille I band? Og hvad er det sværeste?

Det mest specielle er, at man i opførslen tilsammen åbner døren til et magisk rum, som kun er tilgængeligt i en kollektiv akt. Det kan være ekstatisk og berusende. Det sværeste er altid at vende tilbage til den praktiske virkelighed bagefter og få den til – så at sige – at spille. Der er tusindvis af praktiske gøremål ved at spille i et band, og de er langt fra alle sammen sjove.

14. Hvilke råd ville I give til nyopstartede / upcoming bands?

Gør det med folk, du kan stole på og som vil omtrent det samme som dig. Alt andet følger derfra.

15. Hvad er bandets ultimative drøm?

Personligt har jeg ikke en ultimativ drøm. Jeg har dog en stærk vision, men det er noget, man arbejder med i nuet, skænker sin omsorg og lader udvikle sig naturligt. Vi ved bare, at vi lige nu skal hen og færdiggøre album nummer to med maksimalt fokus.

16. Fremtidsplaner?

Som ovenover.

17. Et sidste ord?

Vi beklager ventetiden overfor dem, der har ventet længe på vores opfølgende album. Vi har en masse numre, og der sker en hel masse bag scenerne, og brikkerne begynder at finde hinanden. Så det her er ikke det sidste ord…


En stor tak til Anders Edalis og Encyrcle for at ville medvirke, og har I lyst til at læse anmeldelsen af deres skive, kan dette gøres her, mens I kan følge bandet på nedenstående links:

Kommentarer

kommentarer