Interview – Dirt Forge

Interview – Dirt Forge

Vi forsøgte lidt at gå ind i tilblivelsen af albummet med et mantra, der hedder “Hvad ville det “normale” være at gøre som band lige nu?” og så bare tage det et skridt videre i stedet…

“Dansk doom af høj klasse! Er du til tunge riffs, velskruede numre og et album, der føles som en stærk helhed, ja, så er det her, du bør stå på…”, skrev anmelder Daniel Jakob Slengerich om det københavnske metalband, Dirt Forge og deres debutalbum, Soothsayer, som han på karakterskalaen placerede på et stort 8-tal ud af 10 mulige.

Alt dette foregik i slutningen af maj, hvor også albummet udkom, så her – 6 måneders tid efter udgivelsen, tænkte vi, at det var på tide med en lille opfølgning.

Undertegnede har derfor taget en lille virtuel snak med bandet, der i øvrigt består af Alexander, Yannick og Nicolai, og for nemhedens skyld har vi forkortet drengenes navne således, at:

  • Y = Yannick
  • A = Alexander
  • N = Nicolai

Du kan finde mere info på bandet længere nede i interviewet, mens anmeldelsen af Soothsayer kan læses her, og for god ordens skyld skal det da lige nævnes, at fotograf Peter Troest har stået for pressefotoet ovenfor…


1. En kort beskrivelse af bandet…

Y: Vi er en københavnsk trio, der spiller dynamisk doom/sludge.
A: Haha, vi kunne også se, om det kunne blive endnu kortere?

2. Hvad har I gang i for tiden?

N: Koncerter, finde tid til at skrive ny musik, koncerter etc.
Y: Ja, i skrivende stund har vi først nye shows i 2018, hvor vi spiller til When Copenhell Freezes Over i Vega den 13. januar og den 26. januar til Mono Goes Metal i Aarhus. Derudover er der planer om at komme rundt i landet i første halvdel af 2018 – hvilket så småt er ved at blive offentliggjort, og så er vi naturligvis begyndt at skrive nye numre – det er jo svært at lade være.
A: Vi har faktisk forsøgt at lave en plan, der strækker sig helt til slutningen af 2019. Mange spændende ting på programmet!

3. Kan I fortælle om tilblivelsen af jeres seneste udgivelse?

Y: Vi udgav “Soothsayer” i slutningen af maj i år. Den er udkommet på vinyl og kassettebånd. Den kan naturligvis også downloades og streames, hvis man er til den slags. Vi har snakket om også at lave den i et begrænset oplag CD’er. Det er et års tid siden, vi tog til England for at indspille det. Vi bookede os ind hos Chris Fielding i Skyhammer Studio, der ligger i en landsby ved navn Childer Thornton lidt syd for Liverpool. Det var en rigtig god oplevelse – Chris er super professionel (han kan høre, om du trykker lidt for hårdt på strengen, du spiller på) og dygtig samtidigt med at være helt nede på jorden og en rigtig hyggelig fyr. Vi spiste ofte sammen med ham og tilbragte pauser i hans selskab, hvor vi fik introduceret ham til Rick & Morty og han os til Alan Partridge.
A: Vi forsøgte lidt at gå ind i tilblivelsen af albummet med et mantra, der hedder “Hvad ville det “normale” være at gøre som band lige nu?” og så bare tage det et skridt videre i stedet. Det er en fed måde at udfordre sig selv på.

4. Hvilke sange er jeres personlige favoritter på skiven?

N: “Soothsayer III: For Our End”, den reflekterer bedst, hvor jeg musikalsk er lige nu.
A: Jeg hælder nok mest til “Soothsayer II: Die Waiting” og “Soothsayer III: For Our End”, da de var de seneste numre, vi skrev og er også en del mere udfordrende at spille, hvilket føles fedt – så rykker man sig!
Y: Jeg foretrækker nok “Soothsayer I: The Blind”. Den er sjov at spille, og vers-stykkerne har en fed progression. “Soothsayer II: Die Waiting” og “Soothsayer III: For Our End” er mig også ret nære, sidstnævnte og “Rust & Copper” er nok også gode indikatorer for, hvor jeg gerne vil hen, musikalsk.

5. Har udgivelsen åbnet nye døre for bandet?

Y: Albummet har været ude i knap et halvt år, og vi har spillet en del koncerter i år, der også er gået ret godt og har været velbesøgt. Pladen har også solgt ganske fint, og de gode anmeldelser har absolut ikke skadet. Så vi har da mærket, at vi er kommet længere ind på den danske heavy-scene, men udlandet har også opdaget, at vi eksisterer. Det har vi, sammen med det PR bureau vi arbejder med, Elevation Denmark (der hører under Prime Collective), tænkt os at rykke på, på den ene eller anden måde.
A: Det er tydeligt at mærke, at dén interesse, der kommer fra udlandet kunne være sjov at arbejde videre på.

6. Hvordan fandt I frem til den stil, I bevæger jer i, og hvor meget betyder det for jer at holde jer indenfor de fastsatte rammer?

Y: Idéen var at spille beskidt metal – lidt deraf navnet, Dirt Forge. I starten var den helt store inspiration Superjoint Ritual – det minder musikken, mildt sagt, ikke om i dag. Musik er det, vi laver, det vi gør, det vi er. Men vores præferencer er vidt forskellige – især når det kommer til den fede rock. Men der, hvor vi overlapper – det er dér, Dirt Forge sker. Og hos Dirt Forge er der ikke nogen faste rammer; lyder det fedt, og fungerer det, arbejder vi med det.
A: Ja, det er egentlig meget godt beskrevet. [Y: Tak!] Der er udfordringer ved at være så forskellige i præferencerne, men det er 100% også vores nøgle til at kunne skille os ud.
N: Der skal ikke være nogen begrænsninger og rammer, når vi gør det, vi gør.

7. Hvilke instrumenter + forstærkere er jeres foretrukne at spille på?

N: Yannick har altid været utroligt glad for at spille bas, så det spiller han på. Alexander derimod spiller guitar, og jeg selv, er bedst til trommer.
Y: Det Nicolai sagde. Altså.. Jeg spiller over to basanlæg, da det fungerer godt for både den lyd, jeg gerne vil have, og for vores arbejde med dynamik. Jeg har ren baslyd gennem en Orange-forstærker og bruger en gammel Matamp fra 70’erne til at smide (lidt) knas på lyden. Min foretrukne bas er en Fender Jazz – den er så lækker at spille på.
N: Sindssygt kedeligt svar, det der, Yannick…
Y: Jamen fortæl da endelig mere om de spisepinde, du bruger, fra ham Karry-Danny, du er så vild med, Nicolai! Hvilken del af grisens hud går til at lave skind til din lilletromme?
A: Så længe jeg har min bariton-guitar og fuzz-pedal, er jeg godt på vej. Men sig det ikke til de andre i forhold til min 25 kilo tunge pedalboard-kasse.
N: *suk*

8. Er teksterne vigtige for jer, og hvad omhandler de?

A: Teksterne betyder utroligt meget, i hvert fald for mig. Temaet på denne plade kan nok bedst beskrives som “(menneskets) natur og det kaos, der er omkring den”, hvor hvert nummer på pladen beskriver et aspekt af kaosset omkring os, hvad end det er i politik, religion, vores valg i livet eller inde i vores eget hoved. Så er der trilogien, der kulminerer til sidst som det kaos, der bliver enden på mennesket selv og enden på universet, når det imploderer ind i sig selv. Og som et lille nik til netop dét, har outroen til “Soothsayer III: For Our End” en lille bid af introen til “Rust & Copper”, som en skildring af kaosset i vores univers og teorien om, at alt bare kører i et endeløst loop.
Y: Jeg synger næsten bare, hvad jeg får besked på. Jeg stoler blindt på, at Alexander har fundet på noget fedt.

9. Er Danmark stor nok i forhold til dén genre, I spiller, eller vil I gerne ud over grænserne?

N: Begge dele, Danmark kan sagtens holde til os, og vi skal også ud over grænserne.
Y: Ja, det er sgu lidt en både-og. Scenen er ikke så stor herhjemme, men absolut ikke ikke-eksisterende, og der mange gode bands iblandt! Men for vores musik er det i Tyskland, Sverige og navnligt Holland og England, det foregår. USA naturligvis også.
A: Det virker meget som om, at vi har redet med på en bølge, der har givet beskidt doom og sludge metal mere opmærksomhed herhjemme. Personligt kan jeg godt lide tanken om, at vi måske har været med til at starte det selv.
Y: New Wave of Danish Doom Metal?

10. Nogle særligt fede spillesteder, I gerne vil ha’ lov at fremhæve, og hvorfor er netop disse gode at spille på?

N: Nej ikke specifikt spillested, men mere specifikt de mennesker, der står bag de mindre non-profit spillesteder, styret af frivillige og mennesker med lidenskab for musik og formidling heraf. Jer tager vi hatten af for, I er de vildeste mennesker, tak for jer. Alle andre kan brænde i helvede.
Y: Og bum, var vi bandlyst på alle spillesteder, der ikke er frivillig-baseret! Godt lavet, Nicolai! Der er mange faktorer, der spiller ind for at udgøre et fedt spillested. Vi har oplevet ualmindeligt gode backstage-forhold på Posten i Odense og en god lydmand på Gimle i Roskilde, men der er ret mange scener, som er fede at spille på, rundt omkring i landet.
N: Ham lysmanden på Beta?
Y: Han er også god!
A: De værste forhold kan hurtigt blive den fedeste oplevelse, så længe folkene bag kan sit pis og er cool at være sammen med.

11. Hvad er bandets sjoveste/værste/vildeste oplevelse indtil videre?

N: Jeg værdsætter bare at stå på en scene med de to andre, det er alt.
Y: Der er ingen grund til at nævne navne og detaljer på de dårlige, men vi har haft flere gode. Vi havde et fantastisk publikum på Nakkefestival, det kom meget bag på os, og i Herning skulle en mand have “en af hver” af alt fra merch-bordet – før vi havde spillet!
A: Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at det var vildt for os at spille til det officielle Copenhell pre-event, hvor folk fik deres armbånd på før tid, da vi ikke regnede med, at én person blandt publikum ville give en skid for, at vi stod på scenen. Men stedet var PROPPET, og det virkede som om, at opmærksomheden var rettet mod os. Super vild oplevelse! Vores mini-tour rundt i landet sammen med Bersærk, Grusom og Slowjoint ser jeg også som en af de definerende øjeblikke for os som band, hvor vi fik prøvet personlige grænser af som band og samtidigt mødt en samling sindssygt fede personer.

12. Hvem ville I allerhelst opvarme for, hvis der var frit valg på alle hylder?

N: Du mener hvem så vi gerne varme op for os?
Y: Hahaha, den tager vi efter plade to! Men eh.. Vi har allerede varmet op for Crowbar, Church of Misery og Monolord – nogle af de tungeste drenge i feltet. Det er sgu svært. Altså – det er vel også lidt for at møde dem, men Black Sabbath.
A: En tour rundt i verden sammen med Electric Wizard ville jeg ikke sige nej til. Eller Conan, specielt nu, hvor vi kender gutterne en smule efter indspilningen af pladen – de er supercool.
Y: Dopelord har vi også haft gode tider med!

13. Hvad er det fedeste ved at spille i band? Og hvad er det sværeste?

N: Det fedeste: at spille i det her band. Det sværeste: en dag ikke at spille i det her band.
Y: Det er sgu rørende, Nicolai! Processen at skrive numre – og at komme ud og spille dem live. Det sværeste er al den tid og de penge, det koster. Det er ikke nemt, og det er ikke billigt, men jeg vil ikke undvære det for noget i verden.
A: Enig i det med tid og penge. Det er uden tvivl noget, som jeg godt gad at bruge al min tid på, men så rammer realiseringen om, at der nok er mere end 99% chance for, at det aldrig vil komme til at ske. Men på den anden side er dét også med til, at vi er sikre på, at vi er passionerede omkring det, vi laver, så længe vi laver det.

14. Hvilke råd ville I give til nyopstartede / upcoming bands?

N: Du skal synes, det er fedt at spille i et band, inklusive alt, hvad der følger med.
A: Hvis I kan godt sammen, er I godt på vej. Og det er godt at være uenige, men husk selvindsigten. Og hvis I vil frem og spille for mere end jeres venner, er det ikke nok kun at skrive fed musik.
Y: Få nogle rundsave på de albuer og følg hjertet.

15. Hvad er bandets ultimative drøm?

A: Hvis vi en dag bare kan nøjes med at have arbejde hjemme på deltid, og at resten kan tjenes hjem på bandet, kræver jeg sgu ikke mere. Smid dét oven i at få lov til at se verden, udforske og udfordre vores kreativitet og gro som band, møde en masse fede personer og spille nogle vilde shows. Det skal være sjovt, det skal være svært, det skal give oplevelser for livet.

16. Fremtidsplaner?

A: Spille flere og stadigt større shows, møde nye, fede mennesker og bands, spille flere shows i selskab med gode venner, vi har mødt på vejen, skrive nye sange, indspille dem og udgive ny musik. Og hvis vi er heldige, ruinerer vi ikke os selv (igen) næste gang.

17. Et sidste ord?

N: Hej, det var hyggeligt at besvare jeres spørgsmål, vi ses derude.
A: Støt op om lokale bands, hvis du synes, de har noget på hjerte. De 100-200 kr til en t-shirt eller CD/vinyl betyder oftest mere for dem end for dig.
Y: Ja, find de små bands, før de bliver store! Fire bands for en halv hund er næsten altid federe end to-tre stykker for en kvart månedsløn!


Svedige håndtegn og kingsize rumcigarer til Dirt Forge for at tage sig tid til at medvirke, og vil I vide mere om bandet, kan I fange dem på nedenstående link…

Kommentarer

kommentarer