Interview – Anubis Gate

Interview – Anubis Gate

Vi kigger ofte ud over heavy metal-genren for inspiration, så vi er faktisk pænt interesseret i at komme lidt udenfor de faste rammer med hver udgivelse…

“Teknisk imponerende progressiv metal og en seriøs kandidat til årets danske udgivelse…”

Sådan skrev Rockstruck.dk’s anmelder Michael Møller Nielsen tilbage i september og kvitterede med et rungende 10 ud af 10 for bandets seneste skive, Covered In Black, der udkom d. 1. september 2017 på Nightmare Records.

Rockstruck har taget en virtuel snak med bassist og vokalist Henrik Fevre fra Anubis Gate, der derudover består af Kim Olesen, Michael Bodin og Morten Gade Sørensen, og interviewet kan læses nedenfor…

Obs: Ovenstående pressefoto er skudt af Vibeke Johansson.


1. En kort beskrivelse af bandet…

Vi er kendt som et prog metal band, og har eksisteret siden 2003 med 7 albums og et bokssæt på samvittigheden. Den nuværende besætning, som har været aktuel siden 2013, tæller Kim Olesen (guitar/keys), Michael Bodin (guitar), Morten Gade Sørensen (trommer) og undertegnede (vokal/bas).

2. Hvad har I gang i for tiden?

P.t. er bandet igang med at forberede os på at spille nogle livekoncerter til næste år. Kontrakterne er ikke helt i hus, så det er for tidligt at fortælle andet end, at det nok bliver til april, og at interesserede skal holde øje med vores website/facebook for uddybende info.

Anubis Gate – Covered In Black

3. Kan I fortælle om tilblivelsen af jeres seneste udgivelse?

Covered in black er blevet til midt i en personlig krise, som vi så har valgt at bruge kreativt. Den er mere mørk og musikalsk udfordrende end hvad vi har lavet tidligere, men det er stadig umiskendelig Anubis Gate. Både musik og tekster kradser i lakken.

4. Hvilke sange er dine personlige favoritter på skiven?

Det er jo som at vælge mellem sine børn. Men altså; jeg synes “The combat” er meget vellykket med dens meget svære harmoniske struktur, men jeg kan også rigtig godt lide nok albummets mest lyriske og simple nummer “A journey to nowhere”.

5. Har udgivelsen åbnet nye døre for bandet?

Ikke som sådan. Vi har igen fået fantastiske anmeldelser for pladen, men også nogle få, der ikke helt forstod den. Det er vilkårene, når vi prøver nye græsgange af. Der vil altid være nogen, som synes, den første plade var den bedste, haha…

6. Hvordan fandt I frem til den stil, I bevæger jer i, og hvor meget betyder det for jer at holde jer indenfor de fastsatte rammer?

Vi kigger ofte ud over heavy metal-genren for inspiration, så vi er faktisk pænt interesseret i at komme lidt udenfor de faste ramme med hver udgivelse. Samtidig vil vi gerne forblive indenfor metalgenren, så det skeler vi også lidt til. Det er en balancegang, som jeg synes har lykkedes indtil videre. Stilen er ikke noget, vi på den måde har defineret eller diskuterer. Den kommer blot ved, at vi er, hvem vi er. Jeg lytter f.eks. ikke ret meget til metal generelt, så jeg tilfører noget fra helt andre genrer. Men ingen af os har skyklapper på og vil kun lytte og lade os inspirere af metalscenen, så vi har alle noget med i posen andetsteds fra. Det skaber dynamik og variation.

7. Hvilke instrumenter + forstærkere er dine foretrukne at spille på?

Jeg er Fender nørd, så der skal helst stå Fender på mine. Hovedinstrumenterne er jazz basser; en vinrød 5-strenget Plus fra ’92 til indspilning og en 4-strenget Tobacco burst FMT fra ’02 til livebrug. Jeg ejer p.t. faktisk ikke en decideret basforstærker. Når vi er ude, kører både guitarer og bas gennem forstærkersimuleringer. Det er nemmere at styre, og teknologien bag er blevet så god, at det er svært at høre forskel.

8. Er teksterne vigtige for jer, og hvad omhandler de?

De er vigtige, ja. Jeg sætter stor ære i at skrive indholdsrige tekster, der handler om noget folk (forhåbentlig) kan relatere til. Og så sætter jeg en ære i at rime også. Min tanke er; hvis jeg kan få historien skrevet og få budskabet ud + at det rimer, så er det ekstra fint. Det lykkes som regel. De kan handle om alt muligt. Noget der er gået igen på nærmest alle vores plader er, at mindst én historie er taget fra det virkelige liv. Måske vi afholder en konkurrence en dag for at se, om folk derude kan gætte/gennemskue hvilke.. På den nyeste handler det jo om mørke tanker og livets skyggesider; alt fra lejemordere til mobning og sindssyge, og nummeret “Black” er taget direkte fra virkeligheden – desværre, kunne man sige.

Anubis Gate – live (fotograf ukendt)…

9. Er Danmark stor nok i forhold til dén genre, I spiller i, eller vil I gerne ud over grænserne?

Nej, desværre, DK er for lille. Så ja, vi ville mægtig gerne ud over grænserne, men selvfølgelig også gøre os godt her i DK. Det kræver bare så meget, ikke mindst penge som regel, at spille udenfor DK. En turné ville nok ikke løbe rundt for os.

10. Nogle særligt fede spillesteder, I gerne vil ha’ lov at fremhæve, og hvorfor er netop disse gode at spille på?

Vi har næsten spillet samme antal koncerter, som vi har lavet albums, så vi har ikke været ret mange steder. Men forhåbentlig kommer det. Jeg husker dog tydeligt, da vi i 2012 spillede til Prog power i Holland. Det var en fed oplevelse, fordi det publikum er sporet ind på genren og ikke forventer dødsmetal.

11. Hvem ville I allerhelst opvarme for, hvis der var frit valg på alle hylder?

Jeg ville gerne have varmet op for Queensryche i ’86. Det er selvfølgelig umuligt, så jeg må hellere vælge Dream Theater. De har et stort publikum, som måske godt kunne være interesseret i vores form for prog metal. Det ville være en måde at nå ligesindende, tror jeg, selvom vi ellers ikke minder ret meget om DT.

12. Hvad er det fedeste ved at spille I band? Og hvad er det sværeste?

Det fede er, at der kommer ting på bordet, som vi som enkelt personer aldrig ville være kommet op med, rent kompositorisk. Vi supplerer hinanden godt i skriveprocessen, og det kommer der gode resultater ud af. Det sværeste er vel egentlig, at vi bor så langt fra hinanden (Fyn, Sønder- og Nordjylland). Så vi mødes aldrig. Vi var f.eks. næsten færdige med andet album, før jeg mødte Kim in the flesh. Til gengæld bliver vi heller ikke så let uvenner og trætte af hinandens selskab.

13. Hvilke råd ville I give til nyopstartede / upcoming bands?

Hvis I vil tjene penge, så find på noget andet, haha. Jeg tror, I skal være klar til at leve på en sten, før det for alvor bliver til noget. Vi startede i en lidt sen alder, så vi var allerede i gæld (hus, børn osv.), men hvis du er 20, kan du bedre gå all in og tage på turné for kost og logi. Og det tror jeg, det kræver. Men lad være med at lave musik for at please andre; lav det I har lyst til, og hvis det bliver godt nok, er der et publikum. Men de skal vide, at I findes.

14. Hvad er bandets ultimative drøm?

Den ultimative drøm er vel det store gennembrud i USA, hvor vores kernepublikum nok findes. Hvis en af vores videoer pludselig gik viralt, og vi solgte nok til at lave en tur til USA, som løb rundt og måske gav overskud.

15. Fremtidsplaner?

Udover de førnævnte koncertplaner, er der et lidt hemmeligt projekt under opsejling, forhåbentlig til udgivelse i 2018. Denne gang er der ligefrem chancer for, at de mange vinyl-entusiaster, der har skrevet til os gennem årene, endelig bliver belønnet. Mere om det senere.

16. Et sidste ord?

Der kommer snart en ny video fra “Covered in black”, lavet af Hans Asmussen, som også lavede “The combat”. Glæd jer og hold øje med Facebook/website.


En stor tak til Henrik Fevre og Anubis Gate for at tage sig tid til at medvirke, og vil I vide mere om bandet, kan I følge dem på nedenstående links, mens I kan læse anmeldelsen af bandets seneste skive, Covered In Black her.

Kommentarer

kommentarer