Iamfire – From Ashes

Iamfire – From Ashes

  • Music In General - 9.5/10
    9.5/10
  • Personality - 8/10
    8/10
  • International standard - 8/10
    8/10
  • Production - 9/10
    9/10

Album Info

Iamfire
From Ashes
TheNorthIsColdIAmFire
...2017

8.6/10
User Rating: 0.0 (0 votes)
Sending

Et alternativt og vellykket stykke tung dansk skramlerock med tydelige inspirationer i blandt andre Black Sabbath, Beatles og Hawkwind med flere…

Så er der syret nyt fra hovedstaden. Iamfire hedder bandet, og trioen nævner selv i pressematerialet Beatles, Black Sabbath Kyuss og Tool som inspirationskilder og kalder det i samme forbindelse et album, man bør fordybe sig i.

Tjahh, det lyder i hvert fald som udgangspunkt meget spændende. Som gammel fan af de ovennævnte bands kan jeg kun sige, at det absolut vækkede min nysgerrighed efter at høre, hvad fanden Iamfire har gang i.

Den nye skive fra københavnerne hedder From Ashes, og den sætter fra land med sangen “Magpies And Crowes”, der lover glimrende for resten af kiksen. Jeg kan høre tydelige undertoner af Tool i musikken, og hele produktionen giver sådan et ret fedt næsten syret skær. Det fungerer sgu egentlig ret godt. Jeg kan altså også høre lidt Hawkwind i lydbilledet, og det er i den grad ment positivt.

Lige da vokalen gik igang på skivens nummer 1, var min første tanke, at vokalen ligger ret langt tilbage i lydbilledet, og det skal man nok lige vende sig til. Umiddelbart understreger måden, vokalen er produceret på, netop det psykadeliske element i Iamfire’s musikalske univers.

Fra start til slut holder Iam fire stilen på dette debut album. Inspirationskilderne er tydelige. Guitaren tangerer ofte Black Sabbath tyngde, mens vokalen ind i mellem lyder som noget fra The Beatles’ sene 60’er-periode.

Iamfire består så vidt vides lige nu af Mikael Ehlert – Bass, Vokal, Peter Ahlers Olsen – Guitar, Peter Dolving – Vokal og Jakob Mygind – Trommer, og de gør det sgu fandens godt. Grunden til at jeg skriver “så vidt vides” skyldes, at bandet kalder sig selv et kreativt kollektiv, der vil kunne opleves i flere forskellige konstallationer…Hmmmm, det er da ret usædvanligt, og det bliver helt sikkert interessant at opleve bandet live.

From Ashes er i min bog vellykket heavy skramlerock med inspirationer mange steder fra. Iamfire kan godt lide at lege lidt med rocken, og da jeg er ret pjattet med skæve vinkler i min rockmusik, kan jeg helt klart lide, hvad jeg her hører, og jeg er tilmed overbevist om, at albummet vil vinde yderligere, jo mere jeg hører det.

Så er I interesseret i et alternativt og spændende stykke dansk heavy rock med undertoner af al mulig andet, så bør I støtte dansk rock og smide slanter efter den her. Jeg tror ikke, I vil blive skuffede.

Kommentarer

kommentarer