Heavy Agger Metal Festival 2017

Heavy Agger Metal Festival 2017

En lettere forsinket, men ikke desto mindre krigerisk stemningsrapport fra det vindblæste nordvestjyske…

Forord ved Stig Nyeng: Grundet en mindre forglemmelse og vanlig fuck-up har denne artikel været længe undervejs, men den malende beskrivelse af Heavy Agger Festivalen, der i år afholdtes d. 19. – 20. maj, bør ikke udeblive af dén grund, og derfor poster vi alligevel, mens redaktøren undskylder mange gange og vist nok skylder artiklens anmelder endnu flere øl ved nærmest givne lejlighed…

PS. Ovenstående billede er venligst lånt fra festivalens Facebookprofil uden nogen som helst samtykke. Men stor tak alligevel…


Mange vil huske en TV udsendelse fra midt-firserne fra et lille fisker- og missionsk miljø lige nord for Limfjorden, helt ud til Vesterhavet. Man fulgte en gruppe unge mennesker, der forsøgte at finde rod i det at bo i lille samfund – deres hjertebarn var heavy metal.

Det er det heldigvis stadig – her 32 år senere. Allan, Anne Marie, Maria, Heine, Michael, Carsten og alle de andre gode mennesker holder stadig metalfanen højt derovre i det vindblæste nordvestjyske.

Forskellen er nu, at der afholdes årlige arrangementer med metalkoncerter. I år var det så blevet til en 2-dages festival. Et velorganiseret arrangement, hvor intet var overladt til tilfældigheder, og alle blev behandlet som konger.

Bands, der spillede på Heavy Agger Metal Festival 2017, var således: Fiercer, Scarblade, Prevail, Them, Wasted, Theory, Pestlegion, Impalers, Soulburn, Witch Cross, Evil Invaders og Bömbers. Et godt mix af oldschool heavy metal, thrash, death og black.

Hr. ansvarshavende chefredaktør ønsker at bruge min malende beskrivelse af denne skønne oplevelse, og det er jeg jo naturligvis nødsaget til at efterkomme (du skylder, chef!).

Oprindeligt er den skrevet til en lille gruppe af indviede mennesker, hvor tekstens forfatter har fået tilnavnet Obersten pga. et tidligere profilbillede på facebook – derfor den fjollede intro…

Så, værs’go chef… du skylder en omgang frikadeller med stuvet hvidkål og en masse bajere…


”Efter et velfortjent hvil er det på tide, at Obersten aflægger rapport om weekendens offensiv i Thy. Lad det være sagt med det samme – der var mange træfninger med diverse ubehageligheder af både lokal, national og international karakter (både den grusomme Dr. Nielsen, Carlsberg, Porse Guld og Jack Daniels var at se luske omkring), og gruppens medlemmer vil vide, at Obersten ikke bakker ud af sådan en kamp – i hvert fald ikke uden at have givet behørig slagudveksling.

Nuvel. Det gode Fruentimmer måtte springe første del af det nordvestjyske felttog over, og infiltrationen af Vestervig-Krik-Agger området blev således foretaget af Obersten selv, Den Sorte Pave samt forstærkninger fra 3 brave soldater fra lokalregimenterne i det syd- og sønderjyske – Sygeplejersken, Troppeføreren og Assistenten.

Efter megen møje og besvær lykkedes det os at tilkæmpe en bastion, et slags uindtageligt stronghold midt i det barske omend skønne landskab. Her fik vi relativt hurtigt forstærkning af Countrysangeren fra en lokal militsgruppe – som tilmed havde skabt en undergrundsbase kaldet ”Scumm Bar” på en strategisk vigtig position.
De egentlige kamphandlinger var henlagt til henholdsvis fredag og lørdag, hvor spydspidsen igen havde fået tilført friske kræfter i form af Fruentimmeret samt Oberstens altid nærværende og loyale makker – Badekåben. Lørdag tiltrådte også Efterretningsofficeren.

Fredagens egentlige første træfning skete ved Agger Badehotel, hvor flere tropper af både national og international karakter, udførte en knibtangsmanøvre og udførte en rituel nedslagtning af flæskesteg med alskens tilbehør. Der var ikke grænser for, hvad vi blev udsat for, men vi holdt stand og indtog både gris og badehotel.

Første del af missionen var nu tilendebragt, og straks blev vi igen indsat i kamp – denne gang for at indtage fæstningen De Sorte Huse. Til alt held var styrken nu i nærheden af at være kompagnistørrelsen, og de første forhindringer blev indtaget uden større kamphandlinger.

Og så begynder de egentlige brutale kampe at finde sted… og så er det slut med alle de åndssvage militærreferencer – jeg er jo da for fanden ikke Oberst Hackel!

Fredag blev ballet åbnet af Fiercer kl. 18:30. De er mestre i at hive alskens obskure ting frem i deres setlister. For dem, som ikke kender Fiercer, så er det et coverband fra Fredericia og omegn. I denne omgang fik vi til at begynde med 4 Serpent Saints numre. Flere af bandets medlemmer har en fortid deri og havde besluttet at give den fuld gas i originalt lineup. Det var fandme fedt! NWOBHM inspireret speed metal – og så var vi ellers i gang. Fiercer roterer sangere flere gange, så der blev både spillet den med Slayer, men også dem med Iron Maiden.

Sættet var ikke helt uden lidt små kiks her og der, men specielt morsomt var det dog, da sanger Nicklas præsenterede Randys ”The Beast” på det forkerte tidspunkt – blot for at slutte med ordene: ”Nåh, jamen, så spiller vi sgu’ bare noget andet!”

Selv den ellers altid performance-seje Søren Crawack fra Impalers kiksede teksten i Maidens ”The Trooper” til stor morskab for alle – både på scenen og blandt publikum.

Kl. 20:30 gik græske Scarblade på. Jeg kendte dem ikke og overværede heller ikke koncerten, da jeg havde travlt med at indtage en hektoliter øl sammen med venner fra nær og fjern. Jeg hørte dog fra folk, der så koncerten, at det have været ganske festligt – men noget andet fra andre. Det er nok et spørgsmål om smag og behag.

Kl. 22:00 var det blevet tid til Prevail. Prevail har stille og roligt fået skabt sig et navn, og alle, jeg talte med, var enige om, at de leverede varen. Som et billede på Facebook tydeligvis viser, så havde jeg valgt at henlægge min obligatoriske lur til lige netop deromkring… Jeg havde dog aftalt med Fruentimmeret, at jeg gerne skulle bringes i oprejst position til Them.

Rockstrucks udsendte funderer saligt over Prevails dybsindige tekstunivers – foto (vist nok) af Bo Lai Overgaard…

Kl. 23:30 skulle vi så se Them. Et King Diamond/Mercyful Fate inspireret band, som jeg havde set frem til. Jeg må dog indrømme, at jeg blev ganske skuffet. Deres album er rigtig fedt, men live… jo, musikken var fremragende, men vokalen… skal man bruge falset i sin teknik, så skal man altså kunne andet end bare gå efter det høje C hele tiden…

Og således sluttede dag nummer 1 på festivalen og dag nummer 2 i Agger…

En af de faste traditioner er morgenmaden lørdag og søndag på badehotellet. Det er megahyggeligt, og man ender altid med at lande ved et eller andet bord fyldt med festaber…

Jeg havde så fornøjelsen at lande ryg mod ryg med Bacon Paven, bedre kendt som Michael Sonne fra Wasted. Man behøver vist ikke en lommeregner for at finde ud af, at det hurtigt gik galt, da Sonnes og min samlede intelligenskvotient kan tælles på en hånd, når vi ses – vittighederne sidder løst, og de flyver lavt…

Efter morgenmaden nåede vi lige tilbage til huset og fik hentet gaven til dagens 50-års fødselar, Allan Iversen, og så var det ellers tjep-tjep tilbage til De Sorte Huse.

Kl. 12:00 skulle Wasted starte balladen. Det er en utaknemmelig tjans at starte festivalens dag 2, men jeg skal da satan-edder-og-brodere-mig love for, at festen blev skubbet i gang. Hold da kæft, mand! Nu har jeg set Wasted en del gange i de sidste par år, og det er aldrig kedeligt, men her toppede gutterne fra Dragør altså dem selv! Der var både fødselsdagssang til Allan, uddeling af gaver og jeg skal komme efter Jer. Det endte jo også grueligt galt med både guldøl og Jack Daniels… pøwha…

Kl. 13:30 var det så Sonne junior, nemlig Nicklas, der skulle på scenen med sit andet band, Theory. Theorys musik er ikke min smag, men de er fandme dygtige musikere, og Nicklas har en vokal, der tangerer nogle af de allerbedste i genren. Fruentimmeret og Badekåben overværede showet, så I må finde dem og få en nærmere uddybning, da jeg fordrev tiden med at drikke øller og fortælle røverhistorier med Sonne senior og Thomas fra Wasted i stedet…

Kl. 15:00 Pestlegion… Tysk black metal… Jeg havde glædet mig at se dem… Men hvad sker der?!? Jo, Fruentimmeret insisterer på, at jeg skulle have noget at spise, og så faldt jeg sgu i søvn igen!!! Flydende kost er tilsyneladende det eneste, der duer! Nej, jeg havde nok overvurderet mine evner – Dr. Nielsen, skotsk whisky, Jack Daniels og øller før morgenmaden, endnu flere øller og Jack Daniels før, under og efter Wasted burde nok have fået alarmklokkerne til at ringe, men nej.

Jeg så 1,5 nummer med Pestlegion, inden jeg måtte kapitulere og få gjort kål på indholdet af mavesækken… Det bliver sgu da ikke mere metal end det!

Kl. 16:30 Impalers. En ting, der er helt sikkert, det er, at Impalers aldrig er kedeligt! Der er fuld skrald på fra start til slut med tyskerthrash. Søren, Thomas, Kenneth og Rasmus ligner simpelthen noget, der taget direkte fra Essen i 1985 og sat ned på scenen – både ift. udstråling, vokal og måden at spille på. Impalers er bare fede og ekstremt energiske!

Kl. 18:00 var det blevet tid til et andet band, jeg havde set frem til, nemlig hollandske Soulburn. Bandet består af medlemmer fra bl.a. Asphyx, Grand Supreme Blood Court og Legion of the Damned. Hård og ubarmhjertig black/death/doom metal primært i midttempo og med et hypnotisk drive. Og de leverede også! Jeg endte også med at være nødsaget til at købe samtlige albums med hjem.

Kl. 19:30 gik endnu et fantastisk liveband på. Witch Cross går man aldrig galt i byen med – de vil feste! Og vi havde en fest! Nu har jeg haft fornøjelsen af Witch Cross to gange i Agger og to gange i Fredericia – og snupper da lige en tur mere i juli i Fredericia igen!

Efter showet var jeg altså lige nødt til at få en sludder med gutterne – og ved I hvad? De er simpelthen nogle dejlige drenge (nok drenge i halvtredserne, men skidt med det ).

Det endte i øvrigt også med, at jeg skulle se fjollet ud med Abbath fra Bömbers (”Nej! Nej! Nej! Her, brug lige mine solbriller – vi skal sgu’ se cool ud!”, citat Abbath)…

21:00 Evil Invaders… E-V-I-L Invaders… Hvis der er noget, de drenge ikke er, så er det onde. Havde fornøjelsen at drikke nogle bajere sammen med forsangeren Joe, på ”Scumm Bar” tidligere på dagen – og stod med en følelse af, at han og jeg havde kendt hinanden altid. Fik også lige historien med deres show i USA – nægtet indrejse, aflyst show, tilbageholdt i mange timer og udstillet til en hungrende menneskehobe med kameraer, der troede, de var Metallica, ha ha ha…

Jeg så ikke meget af deres show, da jeg havde travlt med at hælde endnu mere væske indenbords – tilmed også noget så afskyeligt som vand, hvis jeg husker ret… Der skulle også fortælles vittigheder, uddeles krammere og citeres Matador.

Kl. 22:30 startede Bömbers med tekniske vanskeligheder – til alt held for dem, havde vi medbragt Den Sorte Pave, der fik fikset deres udstyr. Og måske lige en tand for godt… Det var satan-rasle-mig højt! Lydniveauet var nok, hvad der svarer til Motörhead, der konkurrerer med 10 F-16 fly om, hvem der kan lave mest feedback.
Afsindigt højt – grænsende til det absurde.

Men for fanden, mand! Der er så meget passion og vildskab i det, de gør! Ægte dedikation!

Efter Bömbers måtte jeg endegyldigt konstatere, at jeg ikke længere var i stand til kende forskel på mit hoved eller min røv – jeg kunne heller ikke rigtigt få mine ben til at lystre… de ville simpelthen ikke samarbejde! Heldigvis havde jeg Fruentimmeret at støtte mig til. Jeg kom helskindet hjem…

Søndag er dagen, som man et eller andet sted godt ved kommer, men samtidig også dagen, hvor det hele er slut og stemningen er lidt mat.

Den sidste morgenmad blev indtaget, der blev stukket på næven, uddelt de sidste krammere, og så gik turen ellers hjemover.

Min makker Den Sorte Pave havde dog lige en tand længere end os andre – nemlig en flyvetur til England og derefter en 3 timers køretur… Men metal som vi er, tager vi det i stiv arm

Næste omgang bliver Metal Magic om halvanden måned! I kamp igen, for fane, fædreland og… nej, fuck det… METAL ’TIL WE DIE!


OBS. Nedenstående videoer er fundet på heavyagger.dk

Kommentarer

kommentarer