Hammr – Unholy Destruction

Hammr – Unholy Destruction

  • Music In General - 8.5/10
    8.5/10
  • Personality - 7/10
    7/10
  • International standard - 7.5/10
    7.5/10
  • Production - 7.5/10
    7.5/10

Album Info

Hammr
Unholy Destruction
Hells Headbangers
23.februar 2018

7.6/10
User Rating: 0.0 (0 votes)
Sending

Satanic Speed thrash i stil med tidligt Venom, Bathory, Slayer og Sodom fra amerikansk enmands-hær…

Tiden er inde til at melde sig på banen og slå fra sig med lidt nyt fra undergrunden – og hvad kunne være mere passende end et band med navnet Hammr?

Hammr er fra Cleveland, USA og består af J. Hammer, som håndterer alt. Bandet har en enkelt EP bag sig og er nu klar med debutalbummet.

Albummet indeholder 11 numre og har en samlet spilletid på lige godt 31 minutter, hvilket er passende.

Bandet spiller med egne ord ”satanic speed”, og det er vel sådan set meget rammende. Det er primitiv thrash/speed metal tilsat d-beat og hardcore punk og en ordentlig dosis blasfemi. Genrefællerne fra Midnight, Power from Hell og Whipstriker, samt Toxik Holocaust har absolut ikke levet forgæves. Specielt Toxik Holocaust er nemt at drage en parallel til og det er da også Joel Grind der har produceret albummet.

Der er fuld skrue på fra start til slut. Det rumler og brager, bassen er godt skruet op, og vokalen er lidt i baggrunden. Vokalen er sovset til i reverb på den rigtige måde til denne slags musik. Det er i øvrigt komplet umuligt at forstå, hvad det hele handler om, men med titler som ”Satanic Raid”, ”Under Black Command”, ”Unholy Destruction”, ”Demonic Rites” og ”Into the Pentagram” behøver man nok ikke den avancerede lommeregner for at regne ud, at det nok ikke er tekster fra højskolesangbogen vi har med at gøre.

Instrumenterne flyder nogle steder lidt sammen, men det tilgiver man hurtigt, for der er så meget tryk på, at man ikke kan undgå at blive revet med videre.

Soli bliver på albummet spillet af Mindnights Commander Vanik, og han gør det brilliant. Soli er velspillede og står skarpt i lydbilledet. Flere steder bringer de tankerne hen på tidlig Slayer, Metallica og Exodus – og det er godkendt.

Albummet bliver en smule ensformigt, kan man måske hævde, men med den korte spilletid taget i betragtning gør det faktisk ikke så meget. Det er jo også rart med et band, som ikke har brug for at sætte tempoet ned efter hver tredje sang.

Der bliver ikke bragt noget nyt til bordet, der bliver ikke eksperimenteret med genrerne eller sat nye højder for teknisk guitarlir, men V8 motoren fyrer på alle cylindre og brøler, som kun en V8 kan.

Hvis du er fan af ovennævnte bands og kan lide dit metal som Venom, Bathory, Slayer, Sodom og Discharge spillede det i de tidlige 80’ere, så slå du roligt til. Du ved, hvad du får, der er ingen overraskelser, men du vil sikkert kunne lide det.

Er du mere til 90’er Metallica, Megadeth og andre med vellydende produktioner, skal du nok i videst muligt omfang undgå dette – det holder din pacemaker ikke til…

Kommentarer

kommentarer