Eleanor – Celestial Nocturne

Eleanor – Celestial Nocturne

  • Music In General - 5/10
    5/10
  • Personality - 7/10
    7/10
  • International standard - 6/10
    6/10
  • Production - 5/10
    5/10

Album Info

Eleanor
Celestial Nocturne
Mighty Music
30. marts 2018

5.8/10
User Rating: 3.0 (1 votes)
Sending

Smukt, melodisk, melankolsk og gotisk – og alt for pænt og kedeligt i længden…

Celestial Nocturne, som er japanske Eleanors 3. fuldlængde album, udkom egentlig allerede i 2016, men kun i Japan. Nu har Mighty Music så sørget for, at resten af verden får glæde af den og det endda i en udvidet version med 3 bonusnumre.

Eleanor er som sagt fra Japan, de er dannet i 2006 og spiller japansk inspireret, melankolsk, gotisk metal med musiske præferencer til blandt andre The Gathering (som også har inspireret til bandnavnet), Sentenced og Amorphis.

Bandet består af:

Shiori Vitus – vokal, Ippei J. Malmsteen (A.k.a. Ippei Shimada) – guitar/keyboard, Nao – guitar, Lupin – bass, Carlos – Trommer, Jet Rumi – backing vokal og percussion.

Celestial Nocturne lyder som det, det er. En japansk udgave af The Gathering med et twist af Nightwish.

Og albummet lægger temmelig godt fra land med det instrumentale åbningsnummer “Fall From Grace”, og gruppen fortsætter ufortrødent over i nr. 2 “Defying Gravity”. Det er ganske velspillet, melodisk og smukt, og guitaren får lov til at dominere. “Far Beyond Dystopia” og “Solitude” står ikke tilbage for de første 2, omend starten er lidt sløv. Det hele er meget smukt og gotisk. “Eternal Moment” og “Empyrial Beauty” er også meget smukke og melankolske. “Buried Alive”, “Thirsty” og “War Cry” er en smule mere up-tempo og minder mig mere om spanske Héroes del Silencio end The Gathering, mens “Lazy Noise” bare er lidt småkedelig. Men sikkert meget smuk.

Ja, faktisk er hele albummet både smukt, melodisk, melankolsk og gotisk – og måske er det derfor, men albummet taber desværre momentum, og det hele bliver lidt småkedeligt og ensformigt i længden. Især de 3 bonusnumre – som er akustiske udgaver af egne numre er mildest talt røvkedelige.

Der er 10 + 3 numre på albummet, som har en spilletid på 63 minutter. Og det er ALT for lang tid.

Forestil dig endeløse rækker af Frellsens hjemmelavede flødeboller med marcipanbund. De er allesammen helt perfekte, med det blødeste, sødeste skum, den sprødeste chokolade, der siger knæk, når du bider i det, og den tykkeste, lækreste marcipanbund. De smager himmelsk, og du spiser 2-3 stk. Du begynder at få lidt kvalme, men får også konsumeret nr. 4 og 5. Og SÅ begynder det at blive vammelt. Du kan knapt nok klemme flere ned, og tanken om at tage bare én bid mere får din mave til at protestere.

Knap så slemt er Celestial Nocturne, men dine ører begynder at protestere efter de første 5 numre, og man skal virkelig holde af det gotiske for at holde ud til sidste strofe.

Til gengæld er det ganske forfriskende, at selvom det er engelske titler, så synger smukke Shiori på japansk, og hele albummet har et islæt af østens mystik. Det trækker helt afgjort op.

Alt i alt et ok album med rigtig mange gode numre på. Det bliver bare for pænt og for kedeligt i længden, men i små bidder kan albummet nydes som den delikatesse, det alligevel er.

Kommentarer

kommentarer