Dark’n’Stormy

Dark’n’Stormy

  • Taste
  • Strength
  • Easability

Drink Info

5 cl mørk rom (evt. Gosling’s Black Seal Rum)
2 cl lime
Ginger beer (ikke ginger ale!)
Isterninger
Et glas (gerne højt)
En skive lime

OBS: Denne opskrift er ikke den officielle, men det er dén, jeg personligt kan stå indenfor.

4.5
User Rating: 0.0 (0 votes)
Sending

Den sofistikerede Rock’n’Roller

redaktionen-stig-nyeng3En traditionsrig drink med modifikationer

Dark’n’Stormy er en i disse dage temmelig populær long drink, der i litervis og hver eneste aften krydser bardisken verden over. Men som det oftest er med populære drinks, bliver variationerne hurtigt uendelige, og så sent som for et par dage siden, da jeg var på aftentur rundt i nattelivet på Nørrebro fik jeg således serveret to vidt forskellige Dark’n’Stormy, hvoraf den ene smagte af Schweppes Ginger Ale , mens jeg i den anden nærmest måtte bide mig igennem grundet dens ikke ubetydelige mængde rørsukker. Det skal hertil siges, at ingen af disse ingredienser har noget som helst at gøre i en ægte Dark’n’Stormy.

100 år med samme opskrift

Sådan er det jo med den slags trends, tænker du sikkert, men sådan er det faktisk ikke med Dark’n’Stormy, og de retsmæssige efterfølgere af folkene bag den oprindelige D’n’S, der i øvrigt blev opfundet lige efter 1. verdenskrig, har endda fået registreret navnet sammen med opskriften, således at kun deres opskrift kan kaldes en ægte Dark’n’Stormy. Det drejer sig om familien Gosling, der faktisk har eksisteret som brand siden 1906, og deres Gosling’s Black Seal Rum er derfor den eneste rigtige rom at anvende, såfremt man – i det mindste retsmæssigt – vil have lov til at kalde sin drink for en Dark’n’Stormy.

GoslingsFandens sofistikeret og djævelsk god

Hold kæft, en gang ballade bare for en enkelt drink, siger du så måske. Og til en sådan bemærkning kan jeg sgu’ ikke give dig andet end ret, hvilket også er hvorfor vi raskt bevæger os videre til den essentielle del. Hvordan laver man denne her fandens sofistikerede drink? Og fandens sofistikeret er den altså, men den smager samtidig djævelsk godt, og nu skal jeg ovenikøbet fortælle dig, hvordan du bærer dig ad.

Drop bare originalen, men husk ginger beer

Fyld glasset op med isterninger, hæld rommen og den friskpressede lime juice op og top med ginger beer og til sidst en skive lime. Tjubang, sådan skal det gøres! Og til alle jer, der ikke lige ved, hvor man finder en Gosling’s Black Seal Rum, vil jeg afslutningsvis bare have lov til at sige: Fuck it & fake it! Har nu prøvet med både en billig og en dyr mørk rom – begge af andet mærke end Gosling’s, og selv om den oprindelige opskrift med den oprindelige rom sikkert smager anderledes, betyder det ingenlunde, at drinken, du nu holder i hånden, smager mindre godt. Men husk: Ginger beer og ikke ale!

Kommentarer

kommentarer