Copenhell 2017 ifølge Rockstruck

Copenhell 2017 ifølge Rockstruck

Hr. ansvarshavende chefredaktør giver dig hermed en guidet tour gennem helvede anno 2017 – med kyndig hjælp fra et par af bladets læsere og anmeldere…

Så er det fandeme snart!!! Den 11½ måneder lange vinter er endelig ved at være overstået, og vores allesammens metalhelte, bastarden Jon Snow og dragebetvingeren Daenerys Targaryen kan endelig se frem til endnu et velfortjent hvil fra slagmarken. Og at igen jeg sidder her ved tasterne og skribler løs om årets mest hårrejsende begivenhed, kan kun betyde én ting: Copenhell 2017 er lige på trapperne!

Et decideret hvil er måske så meget sagt, for vejen gennem helvede er længere end muren mellem Westeros og det utæmmede nord, og selv om våbenhvilen måske nok er underskrevet med både blod og magi, er det stadig op til den enkelte kriger at finde ud af, hvilke musiske stier, der i år skal betrædes samt hvilke metallejre, man vil hænge ud i.

Det vil undertegnede selvfølgelig gerne hjælpe dig med at finde ud af, og hvis vi nu for en kort bemærkning lader Game Of Thrones referencerne ligge, er der endnu engang masser af musikalske perler at byde på, når Copenhell for 8. gang åbner portene til Danmarks uden sammenligning største rock- og metalfestival.

Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at Rockstrucks læsere langt fra altid deler deres musikalske favoritter med undertegnede, så i år har sitet fået assistance fra et par af de mere skribleglade metalhoveder, der tidligere i år gav deres besyv med på Facebook i forhold til dette års festivals absolutte “must sees”, mens jeg for overskuelighedens skyld samtidig har udarbejdet et opdateret tidsskema af de tre dage, hvor Copenhell 2017 løber af stablen. Skemaet er i øvrigt stærkt inspireret af et skema, Martin Siggaard publicerede på Facebook tidligere på året, så hermed et stort tak for forarbejdet og inspirationen.


Torsdag d. 22. juni:

Anyway, lad os kaste os ud i det. Traditionen tro starter Copenhell allerede torsdag formiddag i Bunker 302 sammen med resten af Bunkerstruck, hvor der flittigt varmes op med indtagelse af diverse samt sange fra de bands, der går på scenen senere på dagen. I år bliver tiden i den kølige bunker dog sandsynligvis reduceret til en enkelt pilsner eller to, for allerede klokken 14:00 vil denne anmelder sandsynligvis være at finde foran Pandæmonium, hvor de engelske 70’erinspirerede hardrockere i Inglorious starter hele balladen. Jeg er udover Copenhells playliste på Spotify ikke i forvejen bekendt med dette band, men 70’errock med Deep Purple og Led Zeppelin som de største musiske forbilleder er umiddelbart slet ikke nogen dårlig kombination, og samtidig får man jo så muligheden for at opleve Copenhell 2017 fra sin mest jomfruelige side.

Klokken 17:45 går CarcassHades, og selv om jeg er blevet stærkt anbefalet af Rockstrucks læser, Mikkel Ottosen at tjekke Frank Carter & The Rattlesnakes ud grundet deres “vildeste liveshows”, bliver det dog højst kun for en meget kort bemærkning, eftersom Frank og co. spiller på Pandæmonium kun 15 minutter før (kl. 17:30) de gamle grindcore guder i Carcass. Men Bill Steer og sine te-drikkende landsmænd er én af undertegnedes absolutter favoritter på dette års Cphell, så det står altså ikke til diskussion. Dén holdning deler jer i øvrigt med anmelder Brian Krøyer samt læser Rasmus Knudsen, der blandt andet beskriver Carcass som både “banebrydende og nyskabende” og peger på Bill Steer som en “aldeles underkendt guitarist”. Personligt har jeg godt nok aldrig underkendt Bill Steer, men derudover kan Rasmus jo sagtens ha’ en god pointe alligevel.

Flere læsere – blandt andre min tidligere kollega, guitarvirtuosen Hans Grølsted har nævnt Prophets Of Rage som fredagens bedste bud på musisk underholdning, og Hans tilføjer desuden, at det bliver mega interessant at se, om de nye drenge kan tilføje noget nyt og spændende uden Zak’s tilstedeværelse. Jeg har dog aldrig lyttet til endsige brudt mig særligt meget om fusionen af rap og metal, så med mindre jeg tilfældigvis er at finde nær Helviti kl. 19:15, hvor P.O.R. spiller, bliver det sandsynligvis ikke med min deltagelse.

Invocator kl. 20:30Pandæmonium skal jeg dog helt klart genopleve. Jeg var stor fan af Invocator i starten af bandets karriere, og selv om jeg ikke dyrkede “Dark Angel light” på deres seneste skiver, vil det alligevel blive fedt at gense drengene på denne reunion. Det mener Bunkerstrucks grydeklasker og gæsteanmelder på Rockstruck, Ole Kaspersen også, og så bliver vi i hvert fald to…

Saxon på Hades kl. 21 bliver muligvis også lidt svær at undgå, selv om jeg godt nok aldrig har lyttet til dem, men derimod går jeg gerne gennem både ild og vand og græshoppesværme for at undgå System Of A DownHelviti kl. 22:30. Dén mening deler jeg ingenlunde med læserne Allan Weidmann og Lene Sørensen samt min gode kammerat, Magnus Ohmsen (der dog muligvis bare nævner bandet for at fornærme mig) og en helvedes masse andre, men rent personligt giver SOAD mig altså intet udover udslæt i ørerne og depressive tanker. Men så er det jo godt, vi har Biergarten…

Det var vist torsdagen, og holder denne plan stik (hvilket den selvfølgelig aldrig nogensinde gør), går jeg således glip af Benny Pedersens, Morten Thomsens og Tobias Chistensens respektive forslag om blandt andre In Flames, Every Time I die, Devil Driver (D.D. skaber ifølge Morten Thomsen de største moshpits) og Architechts, men derimod har jeg lovet hr. Sonny Palle at tjekke Ministry og deres syngende nålepude ud, såfremt jeg er i nærheden af og bare nogenlunde klar i hovedet kl. 24:15Hades (yeah right!)… Godnat herfra.

Fredag d. 23. juni:

Fredagen begynder sædvanen tro med kold hvidvin foran computeren, hvorefter turen hastigt går mod øveren (bunker 302) sammen med førnævnte Ole Kaspersen og guitarfræser Henrik Juul til en våd omgang opsummering af gårdsdagens begivenheder samt et kig på dagens kommende koncerter.

Dermed når jeg nok ikke The InterbeingHades kl. 13:15, som Tobias Christensen foreslår, men kl. 15:30 vil jeg uden tvivl være at finde foran Pandæmonium, hvor mighty Psychotic Waltz spiller. Jeg har sgu’ ikke oplevet dem live siden Loppen, Christiania engang i start 90’erne, men dengang som nu var jeg kæmpe fan af albummet A Social Grace, og at Psychotic Waltz spiller på dette års Copenhell, er for mig nok det allerstørste scoop i Copenhells historie. Folk, der ikke i forvejen er bekendt med Psychotic Waltz, bør helt klart tjekke dem ud inden koncerten, for de leverer fandeme en yderst velspillende fest af dimensioner både livemæssigt og i studiet.

Efter P.W. kan jeg sandsynligvis lige nå hen til Helviti scenen, hvor Airbourne går på en time senere (kl. 16:30), for selv om de hardrockende australiere måske mest af alt minder om en uptempo-klon af AC/DC, er jeg omvendt fuldstændig overbevist om, at deres røvballerock går perfekt i spænd med både fadøl og fællessang, og denne holdning deler jeg vist ovenikøbet med læser Bjarne Gadeberg Klausen, der blandt andet nævner Airbourne som et absolut must.

I den lige så guitarglade, men mere altrockende/metal-afdeling skal jeg selvfølgelig også en tur mod Helviti kl. 19:45, når Alter Bridge går på. Myles Kennedy er blandt andet kendt for sin forsangertjans hos selveste Slash, og sammen med guitaristen Mark Tremonti, der også var at finde med sit personlige projekt på sidste års Copenhell, samt resten af A.B., er der selvsagt lagt i kakkelovnen til en pømpøs omgang hårdtslående amerikanerrock med masser af lækre soli og catchy omkvæd en masse.

Og så har vi balladen. Kl. 20:30 går både Black Star Riders og Candlemass på scenen på henholdsvis Hades og Pandæmonium, og jeg har til stadighed ingen idé om, hvilke af disse to bands, jeg skal vælge. Står det til min tidligere kollega og rettemakker i Heavymetal.dk, Michael Stahlhut, skal Black Star Riders og de tidligere medlemmer fra Thin Lizzy opleves – blandt andet fordi de plejer at snige et par Thin Lizzy sange ind i sætlisten. Dette vil jeg selvfølgelig hellere end gerne overvære, men er mit humør på pågældende tidspunkt af mere sumpet og stenet karakter, er Candlemass, som blandt andre min nuværende kollega – anmelder Daniel Slengerich nævner, jo også et fantastisk bud. Vi må vist bare se, hvorhen humøret (og resten af flokken) bringer mig…

Herfra er resten af aftenen rimelig usikker. Står det til Benny Pedersen, Allan Weidmann og Lene Sørensen, skal jeg se Five Finger Death PunchHelviti kl. 23, men både Bjarne Gadeberg Klausen og førnævnte Lene Sørensen foreslår også Powerwolf, der betræder Hades kl. 24:45. Måske kalder Biergarten eller Jägermeisster-bussen højere på dette tidspunkt, og måske er en cykeltur mod Nørrebro mere at foretrække…

Lørdag d. 24. juni:

Allerede klokken 13:15 går det ifølge Tobias Christensen og Jesper Malmsiø Larsen løs på Hades, når danske Ghost Iris betræder Copenhells næststørste scene. Om undertegnede overhovedet når at kæmpe sig ud af sengen og op på jernhesten i tide til at opleve Ghost Iris, er rimelig usikkert, men større sandsynlighed er der dog for, at jeg står klar kl. 14Pandæmonium for at opleve dødsmetalhovederne i Baest.  Dem mener læseren Lars Evers samt Ole Kaspersen i hvert fald skal tjekkes ud, og da jeg har det med at hænge særligt meget ud med sidstnævnte (især grundet “Gamle” Oles evne til at få alle til at fremstå meget ungdommelige i sit nærvær) og i øvrigt er stor fan af Baests klassiske smadderdød, springer jeg sandsynligvis med på vognen og får kæmpet mig af sted i rette tid.

Peter Forsberg Granhøj Nygaard mener helt klart, at jeg skal se Rising klokken 15Hades, og det vil jeg da stærkt overveje sammen med HatesphereHelviti kl. 16, fordi de ifølge Rasmus Knudsen “er en fucking fest.” Det var de i øvrigt også tilbage i 2013 (vist nok?), da de dengang “opvarmede” hele festivalen om torsdagen på Pandæmonium, men en god omgang hidsig dansk thrash gør jo aldrig nogen skade, så jeg ser muligvis frem til et glædeligt gensyn.

“Europe, Europe og Europe! Mig bekendt kommer der ikke andre bands på Copenhell i år” skriver min gode bekendte, Anders Molin, der udover at skrive for Devilution.dk og spille guitar i Electric Hellride også er min ældste søns fantastiske musiklærer. Om Anders blot driver gæk med undertegnede eller virkelig er fan af de svenske postpuddelrockere, skal jeg ikke kunne sige (sandsynligvis en kombination), men hvorom alting er, har bandet i løbet af årene faktisk ændret markant stil til en langt hårdere én af slagsen. Og når nu man har muligheden for at skråle med på “The Final Countdown” én gang for alle, vil jeg da klart bestræbe mig på at kæmpe mig op til Helviti kl. 18:45, når Europe går på scenen. DU DU DUU DUUUUHH… DU DU DUT DUT DUUUUUHHHH…

Herefter er det åbenbart blevet tid til årets andet battle, for mens tidligere mastodonter fra både Bolt Thrower og Benediction leverer tung dødsmetal af højeste kaliber kl. 20:15Pandæmonium i bandet Memoriam, spiller legenderne i amerikanske Overkill op til klassisk thrashbal i præcist samme tidsrum på Hades. Jeg hælder umiddelbart mest til Memoriam, hvis navn også nævnes af både Magnus Ohmsen og Brian Krøyer, men er stemningen omvendt mere til fest, farver og “Fuck You” attitude, bliver det nok Overkill, der i denne omgang løber af med min opmærksomhed.

Rob Zombie (21:30Helviti), Opeth (21:45Hades) og Myrkyr (22:30Pandæmonium) skal klart tjekkes ud, såfremt det efterhånden alkoholfordærvede korpus tillader det, men i år skal jeg i hvert fald ingenlunde gå glip af Slayer, som jeg gjorde det sidste gang, de optrådte på Copenhell. Slayer går på som årets allersidste band på Helviti klokken 24:15, og er man frisk herefter, kan man jo afslutningsvis og alt efter humør lige springe på enten Red Warszawa eller The Black Dahlia Murder klokken 01:45 på henholdsvis Hades og Pandæmonium. Men det bliver sgu’ nok ikke med mig som sidemand…

Og det var vist nogenlunde de umiddelbart allervigtigste begivenheder på Copenhell 2017 i forhold til denne anmelder… Altså udover Biergarten, Jägermeisster-bussen, obligatorisk lur, øl og rumcigar på bakken, stegt flæsk med kartofler og persillesovs, fantastisk whisky, rom og cognac, fuckin’ sprød svin, mere Biergarten, gamle venner, nye venner, merchandise og Sort Kro, selvfølgelig.

Nå ja, og sgu’ da også alt det andet… Jeg håber, I alle får et brag af en fest. Det gør jeg i hvert fald. Og husk nu for fanden da at blive ved med at passe godt på hinanden… Vi ses måske – med mindre I ser mig først 🙂

Kommentarer

kommentarer