Chris Cornell – Higher Truth

Chris Cornell – Higher Truth

  • Music - 8/10
    8/10
  • Personality - 8/10
    8/10
  • Airplay Potential - 8/10
    8/10
8/10
User Rating: 3.0 (1 votes)
Sending

Rockhistoriens største vokal er endelig tilbage på minimalistisk, men veludført singer/songwriteralbum

redaktionen-stig-nyeng3Hverken rock eller metal

Yes yes, I know, Rockstruck er hovedsaligt et magasin for hård rock og metal, og selv om Chris Cornell er manden bag den nok største rockstemme overhovedet og samtidig har bevæget sig indenfor både rock og metal i henholdsvis Soundgarden, Audioslave og nogle af hans tidligere soloprojekter, kan man ikke just kalde hans nyeste udgivelse, Higher Truth for nogen af delene. Derudover er dette blad fokuseret på dansk og skandinavisk musik, og heller ikke i denne forbindelse kan man på nogen måde klandre Hr. Cornell for at være hverken det ene eller det andet. Med disse faktorer in mente burde jeg nok holde mig langt væk fra denne skive, men alligevel vælger jeg at anmelde den af dén simple grund, at Chris Cornell er for vild, og eftersom jeg samtidig er eneste redaktør på dette ‘zine, kan jeg gøre nogenlunde lige, hvad jeg vil.

Et stort skridt i den rigtige retning

Anyway, Higher Truth er langt fra det allerbedste album, den gode Chris har medvirket på, men efter et par mildest talt skuffende soloalbums, der til sidst kulminerede i samarbejdet med Timothy Mosley aka Timbaland på albummet Scream fra 2009, der nok slog samtlige rekorder i dårligt samarbejde, er dette album fandeme et stort skridt i den rigtige retning… I hvert fald hvis vi lige ser bort fra Soundgardens ganske fornuftige comeback med King Animal fra 2012.

Til hjertesorg og whiskey efter en virkelig våd aften

For Higher Truth er måske nok en stille sag, der sikkert kræver både hjertesorg og whiskey ved slutningen på en virkelig våd aften, men hold nu kæft, hvor er det befriende igen at høre Chris Cornell på hjemmebane. Sammen med Pearl Jams faste producer, Brendan O’Brien, har han nemlig skabt en række yderst velskrevne sange med både nerve og smerte nok til, at hele lortet fungerer til trods for eller måske netop på grund af den næsten minimalistiske tilgang til musikken. Sange som “Nearly Forgot My Broken Heart”, “Dead Wishes” og “Through The Window” er måske nok tilnærmelsesvis sødsuppe og som sådan milevis fra den aggressivitet og hidsighed, man finder på næsten samtlige Soundgarden albums, men alligevel ligger de sgu’ alle på min top 10 i forhold til min mere melankolske side, og selv om vildskaben synes skjult eller decideret fraværende på Higher Truth, gør det samme sig heldigvis ikke gældende i vokalsammenhæng. Chris Cornell viser endnu engang, at han er verden overlegen i forhold til både styrke og intensivitet, og derfor er albummet faktisk så vellykket, som det er.

Bedste vokale udførelse siden Euphoria Morning

Som jeg nævnte tidligere, er Higher Truth ikke en milepæl indenfor hverken sangskrivning eller musisk snilde, men er man indstillet på en klassisk singer/songwriter skive iført Chris Cornells bedste vokale udførelse siden Euphoria Morning, går man sgu’ ikke forgæves med dette album.

Higher Truth er på gaden nu!

 

Kommentarer

kommentarer