Blitzkrieg – Reign Of Fire (Digital EP Promo)

Blitzkrieg – Reign Of Fire (Digital EP Promo)

  • Music In General - 8.5/10
    8.5/10
  • Personality - 7/10
    7/10
  • International standard - 7/10
    7/10
  • Production - 8.5/10
    8.5/10

Album Info

Blitzkrieg
Reign Of Fire (Digital EP Promo)
Mighty Music
8. december 2017

7.8/10
User Rating: 4.0 (1 votes)
Sending

Begrænset 2-track vinyl edition og forløber til kommende album byder på old school engelsk metal, der går lige i luftguitaren…

Så er der ny på vej fra Blitzkrieg. Lige nu er de i studiet, og i 2018 udkommer deres nye album – og det sågar på det danske label, Mighty Music.

I den forbindelse har de netop spyttet denne her vinyl single ud med 2 numre på som en lille metal-appetizer på, hvad vi har i vente.

Heavyfolket derude vil vide, at Blitzkrieg er et klassisk band fra de glade NWOBHM dage, og at de især er kendt for, at Metallica har nævnt dem som en stor inspirationskilde. Metallica har i øvrigt også indspillet en coverversion af Blitzkrieg’s signaturmelodi fra 1981.

Hvad har vi så i vente? Tjahh, der er som nævnt 2 numre “Judge Not, Lest You Yourself Be Judged” & “Reign Of Fire”, og der er ingen overraskelser i vente.

Faktisk bliver vi i den grad centrifugeret cirka 35 år tilbage i tiden.

Det her lyder som en NWOBHM tidslomme, og den er sgu’ egentlig meget rar at falde i. Der bliver fyret af på alle metalcylindere med dobbelte bastrommer, motorsavsguitarer, tungt hængende bas og så lige Brian Ross’ fine vokal som topping.

Brian Ross er i øvrigt eneste mand, der har været med næsten hele vejen igennem, og som ekstra info skal det da lige sparkes ind, at han også styrer mikrofonen i et andet gammeldaws metalband, nemlig Satan.

Nå, kort sagt, så er de her par numre en fin lille forsmag på, hvad vi kan vente fra Blitzkrieg i det nye år. Lyden er skarp og rå. Her er sgu’ ingen svinkeærinder. Det er old school engelsk metal, der går lige i luftguitaren.

Hvis I vil fange Blitzkrieg live, så spiller de på Nordic Noise 2018. Det kunne vist godt være værd at overveje. De ville sgu’ også passe fint ind i Fredericia, for jeg tror, det ville blive værdsat af de jyske bangere.  I skal også lige være opmærksomme på, at denne her aktuelle udgivelse, så vidt jeg kan se, kun kommer på vinyl og til og med i usle 500 eksemplarer, så hvis I skal have fat i den, tror jeg I skal være vakse ved havelågen…

Kommentarer

kommentarer